Opdager først kniven når den sidder i halsen.

[Chiko]

((Titlen siger bare at hun stort set er fuldkommen uopmærksom... ))

Chiko sad ved et af de første borde lige når man kom ind af døren til kroen. Hun havde helst siddet i et hjørne men de var alle fire optagede. Hun sad og drak sig et lille glas hvidvin imens hun læste gammel krigsførelse. Støjen genere hende ikke spor da hun var vand til at sidde sådanne steder som her. Kroen var som altid propfuld af mennesker, dødsengle, dæmoner og andre mærkelige kreaturer. I højre hjørne sad alle de mange spilleglade folk og spillede spil som: poker, canasta og black jack. En servitrice gik rundt og serverede drinks til de forskellige borde imens der lød højlydte piften efter hende.

Hun sukkede og vendte en side i sin bog uden rigtig at lægge mærke til omgivelserne. To folk ovre i venstre hjørne var begyndt at slås - og det var ikke bare lidt - de brugte både knive og sværd.

[Ritsuka]

Ritsuka sad lidt på en stol inde for barens område. Han sparkede lidt til stolen som han sad på før en mand tog fat i hans trøje, og nærmest smed ham hen over bar bordet. "Kom så igang Ritsuka!!" Mandne gav slip og vendte rundt for at gå tilbage til sine piger.

Ritsuka røg næsten hen over bordet mens hans ører lagde sig ned samt med halen. Han kravlede så stille ned af bordet før han tg sig til sin ene kind hvor der allerede var placeret et plaster. Hans sorte brune hår dækkee lidt hans ansigt før de lillae øjne kiggede op, og tog fat i en bakke med nogle drinks på. Så spinkel som han var gik han nervøst over til nogle fulde mænd som havde bestilt drinks. Han satte drinksene på bordet og ville gå, før en mand tog fat i ham og ville have han sklle sætte sig på hans ben. Ritsuke prøvede at komme fri mens han sagde; "La... La.. Lad være!"

[Chiko]

Chiko bladrede videre i bogen uden rigtigt at føle interesse for dens indhold - Darkfall krigen havde været noget så ubetydelig for samfundet i dag - desuden havde de alle kæmpet som en flok amatører uden en strategi og gå på mod. Hun sukkede og tog endnu et nip af sin hvidvin da en mand ved bordet ved siden af hende kom til at ramme den hånd der holdt bægeret så hun tabte det ned over bogen. Bægeret havde været næsten helt fyldt og da vinen ramte bogens sider begyndte blækket at løbe.

Hun sad et kort sekund bare og så ned på det læsestof hun lige var begyndt på - fuldkommen ulæseligt nu. Hendes hoved drejede sig over mod bordet. Den mand der havde skubbet til hende var plørefuld. Han sad bare og bællede kæmpe ølkrus imens en af hans venner generede en tjeneste dreng. Hun så atter ned på bogen... Var den bog overhoved et slagsmål værd - tanken om at tørre det smørrede smil af hans fede ansigt var nu alligevel ret tillokkende. Bagefter kunne hun vel bare forlade stedet.

Hun overvejede lidt sine muligheder, på den ene side ville hun HELT KLART helst sidde for sig selv og læse uden at blive forstyrret - men fjolset havde jo lige spoleret den mulighed. Hun rullede med øjnene og rejste sig op fra sit bord. Hun tog bogen med og gik så over til de fordrukne mænds bord. "Jeg tror vidst i fordrukne plørehoveder skylder mig en sum penge for den bog af mine i lige har ødelagt" Hendes stemme var utrolig kontrolleret, men dog også temmelig skarp. Hun holdt bogen op så de tydeligt ville kunne se at den var fuldkommen smadret. Man blev nødt til at tale deres sprog... Selv om det var under hendes værdighed at snakke med et bundt af fordrukne mænd.

[Ritsuka]

Ritsukas spinkle krop blev placeret på mandens ben før han rev sig løs. Han vaklede næsten helt ind i pigen før han bukkede og skyndte sig at sige "Gomene, gomene!" Han kiggede ned i jorden fr han fk gåsehud af at manden der før ville have han sad på ham, tog fat i Ritsukas hale. Ritsuka fik et skræmt blik før han pivende så op på kvinden foran ham. Selvomhan var 15-16 år var han meget pivet og lignede mere end på de 10 så slap og spinkel han var.

Pivende røg han nd på manden igen, mens tåree næste var ved at ryge nedaf kinderne på ham. "La-lad nu være! G-gi-giv slip!" sagde Ritsuka fuldkommen hjælpeløs. Efter han kun havde sagt det lidt højere end før, fik han en sådan lussing på siden af den anden mand. Ritsuka gjorde intet ved det, men pivede nærmere ved næsten at græde.

[Chiko]

Hun smed irriteret bogen på bordet foran manden og undgik øjenkontakt. Hun løftede et øjenbryn og så på dem. ”Nåh, bliver det til noget?”

Den halvfede dødsengel brummede og så på hende og gryntede så at grine ”Den bog kan umuligt være noget værd – men for dig kan jeg vel godt hoste op med en lille sum” Han roede i sin lomme efter nogle små mynter og smed dem på bordet. Hun nikkede som havde hun godtaget hans penge og fejede hurtigt pengene ned i sin kappelomme.

”Skal du ikke også have et kys af mester charmøren?” spurgte han lettere frækt.

Hun lod som om hun ikke hørte ham knap og vendte blikket blik mod den modstræbende dreng som lige nu sad på skødet af en af den bog udryddende drukkenbolds venner. Han så bleg ud og situationen prægede hans ansigt. Stakkel, sådan var livet her på krogen – skummelt… Han så nu ikke helt ud som om han hørte til på kroen – at sige hold op var en ting, at få dem til at lytte og respektere var en anden ting.

Hun tog atter bogen fra bordet og klappede den sammen, hun skulle til at gå igen da drengen, som så ud til at være omkring hendes alder – måske lidt yngre, næsten vaklede ind i hende. Hun så en smule overrasket ud, men skyndte sig at finde pokerfjæset frem igen. ”Hmh?”

Hun tøvede dog et sekund imens hun bare så på drengen. Hun havde vel ikke ondt af ham vel? Det ville være så dumt at komme op og slås med de drukkenbolte – især for at redde en fremmed. Drengen begyndte at pive og nogle få tårer gled ned over hans kinder. Hun sukkede – kunne han ikke klare det selv?

Hun skulle til at gå endnu en gang da drengen fik en lussing. Han har vidst brug for en hjælpende hånd… Hun trak hånden und under kappen og tog fat og sin bue og en pil. Hurtigt svang hun buen ud og pegede den mod manden som holdt fast på knægten. ”Jeg ved ikke helt om du bare er døv – men knægten siger du skal slippe ham… Og hvis du ikke vil have ballade så slipper du ham… Nu!”

[Ritsuka]

Ritsukas øjne var næsten fulde af tårrer da lussingen ramte hans kind. Kindne var helt rød og var ramt lige oven i det plaster han allerede havde. Hans ører lå helt ned mens han snøftede en enkelt gang.

”Jeg ved ikke helt om du bare er døv – men knægten siger du skal slippe ham… Og hvis du ikke vil have ballade så slipper du ham… Nu!” sagde en kvindelig stemme.

Med stor protest kom det fra mandne som holdte ham. "Hey hey!! Jeg har betalt for ham!"

Ritsuka rystede næsten af skræk, men mærkede så hvordan manden gav slip på ham. Han fjernede sig hurtigt og løb om bag pigen som stod med sin bue og pil.

[Chiko]

Hun afventede roligt hans svar med løftet bue. Hendes stemme var ikke ligefrem venlig – men dog heller ikke højrøstet. Hun var ikke ivrig efter kamp og ønskede sådan at kunne forlade bordet. Manden slap modstræbende drengen: Hey hey!! Jeg har betalt for ham!"

Knægten havde nu sneget sig om bag hende og så ud til at gemme sig. Hun vendte skulende blikket mod ham et kort øjeblik før hun igen så på dødsenglen. Havde knægten selv solgt ud eller var han solgt som en genstand, så en anden mand kunne tjene til føden?

”Ha! Som du vil… Du kan få ham igen... men du kunne også vælge at sælge den lille svækling til mig for en rimelig sum penge” Hun lod sin bue falde og trak en pose guld frem. Hun viftede lidt med den så mønterne raslede i skinposen. ”Jeg ville sige det er en usædvanlig god handel for dit vedkommende” Hun talte meget til ham som var hun et overlegent væsen og han en tjener…

[Ritsuka]

Skulende fik drengen et blik fra kvinden før hun igen vendte blikket mod den fede mand.

Manden gryntede lidt før han hapsede pengene, og grinede noget af en latterligt grin da han, som var pløre fuld, troede han havde tjent en masse.

Ritsuka trak sig lidt tilbage af så han stod godt fra kvinden, før han kiggede ned i jorden og havde både ører og hale nede. Han ventede på sin første ordere, men ville faktisk hellere stikke af. Derfor ledte han efter et sted hvor han eventuelt kunne stikke af fra.

[Chiko]

Hun vendte rundt med et enormt svagt smil, men smilet var der dog. De mønter der var i posen var ikke specielt meget værd – der var mange, men tilsammen var summen ikke særlig meget. Hun rystede smilet af sig. Hun havde jo trods alt bare brugt penge for en anden skyld. En lille pivend fremmed skyld. Tænk at hun var blevet blød i knæene.

Hun begyndte at gå over mod ham og sagde kun få hviskende ord til hendes ny indkøbte dreng før hun gik forbi ham ”Pas bedre på dig selv” Hun værdigede ham ingen gang et blik. Hun regnede med at han ville blive lettet nu hvor hun ikke krævede noget af ham. Så kunne han stikke af eller fortsætte sit arbejde som det nu lystede ham.

Hun så over på det bord hun sad ved før, det var optaget. Hendes blik søgte rundt i rummet og hun så et lille bord tæt på bardisken. Der kunne højest sidde fire personer om det. Hvad der nok også var grunden til at det ikke var optaget endnu. Hun drejede på foden og satte retning mod bordet.

[Ritsuka]

Ritsuka mærkede hvordna han klemte sine hænder sammen, før han hørte skridt tættere på ham.

Pigen hviskede; "Pas bedre på dig selv"
Han sukkede. Det var nemmere sagt end gjort faktisk.

Han vendte rundt på foden og løb hen til bar disken, hvor han tog nogle drikke og stillede det ned til den nærmere uhygglige men rare kvinde.

Han kiggede blot ned i bordet mens han gav hende noge nyt at drikke. Faktisk var Ritsuka meget høj. I forhold til drenge på hans alder, men alligevel var han ikke højere end de store mænd. Men højere end pigen foran ham.

[Chiko]

Chiko satte sig stilfærdigt ved bordet og lagde bogen lige så forsigtigt foran sig som var den det dyrebareste hun ejede. Hun sukkede og skulle til at åbne sin bog igen da drengen fra før kom løbende i hendes retning. Hun blev en smule overrasket. Hendes personlighed plejede at skræmme de fleste. Eller det havde hun i hvert fald på fornemmelsen at den gjorde. For hver eneste gang hun havde været i nogen form for kontakt med folk havde de altid lusket stille væk.

Knægten kom helt hen til bordet og satte nu et bæger med noget at drikke på bordet. Det tog hende et par sekunder før det gik op for hende at bægeret var tilset hende. Var det en form for tak?

Hun løftede et øjenbryn imens hun betragtede ham lidt. Han virkede i hendes øjne temmelig spøjs i adfærd. Han virkede næsten bange for hende – hvad man sikkert godt kunne forvendte. Ikke noget hun var stolt af. Men til gengæld havde han alligevel våget sig over til en fremmed.

Hun så kort på glasset og rakte så forsigtigt en hånd frem og tog det, nærmest som om hun ville brænde sig på glasset i det øjeblik hun ramte. Hendes hånd holdt nu om bægeret og hun så på indholdet. ”Prøver du at takke mig? Eller fedter du bare for mig?” Hendes stemme var ikke speciel venlig. Kunne hun overhoved tale normalt til folk? Óg burde hun ikke sige tak?

[Ritsuka]

Ritsuka kiggede lidt på pigen og vente egentlig hurtigt af med at være så sød. Han var lit træt af de kommentarrer.

Han kiggede lidt og bestemte sig for a svare lidt igen.

"Hvad skulle jeg takke dig for, eller for den sags skyld fedte for?" spørgsmålet lød som om han virkelig gerne ville vide det, men den var alligevel en del flabet.

Han stillede bakken fra sig før han stille noget op på den og tog bakken igen. Han kiggede på pigen; "Du er gæst som alle de andre, og alle de andre for noget af drikke.. Så hvorfor skulle du ikke?" spurgte han lidt mindre selvglad men stadig flabet. Han gik væk fra hende for at stille bakken.

[Chiko]

Hun rullede med øjnene, måske havde hun ikke talt så pænt til ham, men dog havde hun da hjulpet ham. Hvis ikke hun var kommet havde han stadig siddet på skødet af den fede dødsengel ved døren. Hun mumlede noget uhørligt og åbnede sin bog.

Hun så kort op på ham med hendes stemme lød for en gangs skyld, nærmest venlig.
”Du har helt ret, du skal ikke behandle mig anderledes end de andre gæster. Ked af jeg forstyrrede dig midt i dit… ’Arbejde’…” Hendes blik faldt ned på bogen igen.

Hun kunne ikke lide den måde han talte til hende på. Nærmest som havde hun gjort noget forkert. Men plejede det ikke at være ’godt’ at hjælpe folk væk fra skumle mænd? Whatever, drengen var vel også fuldkommen ligeglad. Hvis han ikke forstyrrede hende ville det vel være tak nok?

[Ritsuka]

”Du har helt ret, du skal ikke behandle mig anderledes end de andre gæster." Lige der mumlede Ritsuka noget måske ikke så uhørligt. "Bare de regler gældte alle steder..."

"Ked af jeg forstyrrede dig midt i dit... ’Arbejde’..."
Ritsukas ører kom lidt tilbage før han kiggede lidt halv surt på hende. Hvad vidste hun om dete arbejde når hun bare gloede i en bog hele tiden?

Hun irreterede ham, for hun prøvede at gøre sig så klog på noget hun ikke vidste den fjerneste andelse om. Han tog bakken igen før hans ører lagde sig mere ned. Han gik forbi hende og fortsatte over til disken hvor han satte bakken igen.

[Chiko]

Hun var godt irriteret over drengens opførsel. Han var enormt barnlig og virkede alligevel som om han havde styr på det hele og at han godt kunne klare miljøet. Men det havde han nu ikke overbevidst hende om. Faktisk virkede han temmelig skræmt af kroens gæster. Hun nippede forsigtigt til det nye glas imens hun bladrede igennem hele bogen for at se hvor ilde det stod til.

Hun ignorerede åbenlyst hans onde øjne og irriterede udtryk. Tænk at hun havde haft medlidenhed med den utaknemmelige unge. Hun sukkede kort og satte bægeret fra sig imens hun glattede siderne i bogen. De bøger hun læste skulle hjælpe hende med at få en fremtid. Så hun ikke kom til at arbejde et skummelt sted som dette. I princippet kunne hun også være ligeglad om hun forstyrrede – det var ikke hendes problem mere. Der var ingen ballade i opsejling og hun ville ikke behøve at hjælpe ham igen. Hun vidste heller ikke hvorfor hun hjalp ham – det lignede hende da ikke. Det var måske netop der skoen trykkede. Hun havde vel været ekstra irriteret på ham, på grund af sin egen svaghed.

Hun lukkede bogen, den var faktisk ikke så ilde redt som hun i første omgang havde forventet. Så én god ting var der da kommet ud af det. Hun havde tjent på det. Manden der var godt fuld havde givet hende pænt mange penge. Sikker flere end han selv vidste.

Pludselig lød der et skrig ikke langt fra disken hvor drengen nu var gået over med bakken. En mand lå nu på disken med en anden mand oven på sig. Den øverste af mændene var den selv samme som havde købt drengen tidligere og han truede nu den anden mand med en lang daggert.