|
Post by Chiko on Aug 24, 2008 6:32:27 GMT -5
Chiko begyndte at gå i den retning neko-knægten havde vist hende. Hun sukkede og gik langsomt derudaf. Da hun var kommet et godt stykke væk skævede hun tilbage. Hun havde godt hørt skridt, og nu blev hendes mistanke bekræftet. Han fulgte efter hende. Hun prøvede at ignorere ham og fortsatte fremad uden at sige noget.
Pludselig greb nogen fat i hendes kappe og hun tog instinktivt fat om hætten. Hun opdagede til sin forbløffelse at det var drengen fra kroen og hun dukkede sit hoved lidt da han tog fat med halen om hendes halskæde. Hun kunne mærke halen mod hendes hals og gøs. Snoren gik i stykker og han spænede forbi hende med smykket.
Hun var stoppet op og stod stille i et sekund før hun satte i løb efter ham. ”GIV MIG DEN NU!” Hendes stemme var irriteret og hun fik noget lignende et flashback.
Hun så sig selv, råbe netop det samme til sin fætter da han havde taget den halskæde hendes far havde lavet til hende inden han rejste. Hendes fætter havde drillet hende med at smide den i brønden og hun havde været helt ude af den ”Giv mig den igen… Vær nu sød – bland halskæden udenfor, du er bare misundelig fordi jeg er synsk og du ikke er” han havde bare leet af hende og sagt noget lignende: ”Hvorfor har du så ikke forudset at jeg ville tage dit ÅÅH så dyrebare halskæde – møg tøs” Det var det! Hun kunne ikke bare forudse ting.
Det endte med at hun fik den igen…
På det tidspunkt havde hun nok kun været 7 år, da hun var lille var hun stolt af sine evner, men som årene gik så havde hun lært at det kun gav ballade.
Hun så på drengen og hendes øjne var ganske irriterede – hvad var meningen? ”Giv mig min halskæde din forbistrede kat!” Han var en del hurtige end hende, men det skulle nu ikke standse hende… Han kunne vente sig hvis hendes smykke gik i stykker. I farten kunne han let få et glimt af hele hendes ansigt.
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 24, 2008 6:56:37 GMT -5
Ritsuka tog hlskæde ned i sin lomme, mens han løb til. Ryggen gjorde ondt men det måtte han bære over med.
Hvis han ikke havde sat hende igang var hun blevet fundet før eller sidne, og ikke haft det særlig sjovt af de mennesker som gik rundt her.
Han drejede af ved en genvej han ikke havde fortalt, og forsvandt ind igennem nogle buske.
Han fór videre som havde han en bjørn eller en ulv efter sig. Dog løb han ikke musse stille, og prøvede at støje så meget hun kunne følge efter.
Hun skulle efter.
|
|
|
Post by Chiko on Aug 24, 2008 7:14:54 GMT -5
Chiko satte farten op, hvad bildte han sig ind, sådan bare at sjæle hendes halskæde og så smutte. Når hun fik fat i ham ville det sikkert ikke blive kønt. Der skulle i hvert fald et mirakel til før hun ville lade ham slippe.
Hun løb så hurtigt hun kunne og til hendes egen glæde var hun ved at indhente ham. Han sprang ind imellem nogle buske og hun fulgte efter, hun vrissede irriteret da hendes kappe satte sig fast i et krat. Hun hev i den, en smule panikslagen – ville han kunne løbe væk på den tid det tog hende at få kappen løs?
Hun ville helst ikke smide kappen, men hun kunne ikke lyve for sig selv. Kappen var i vejen og kunne koste hendes smykket. Hun stod der i et par sekunder før hun tog en beslutning. Hun flåede kappen af og satte i løb efter ham. Han var allerede ude af syne, men hun havde godt set hvilken vej han var løbet. Dumt nok larmede drengen også enormt meget, som om han faktisk ønskede hun skulle følge efter ham?
Hun drejede ned af en lille sti og fik øje på ham nede for enden af den – hvor løb han hen?
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 24, 2008 7:24:17 GMT -5
Ritsuka løb løb løb og løb. Han kunne næsten ikke mærke sine ben mere, så meget løb han bare derud af.
Han nåede til enden af en vej før han stoppede op, og tog sig til sine ben. Han hev efter vejeret mens sveden røg ned af panden på ham. Halskæden havde han stadig i lommen, men vidste pigen det?
Han stod i hvert fald et stykke tid, og hørte ikke meget bag sig. Havde han mistet pigen? Sukkende satte Ritsuka sig ned og holdte på sine ømme ømme ben.
Lidt øm, mere øm, mest øm. Sådan havde han altid set på det. Hans stakkels stakkels ben, hvor gjorde de dog ondt.
|
|
|
Post by Chiko on Aug 24, 2008 8:02:11 GMT -5
Han havde vidst ikke set hende for han satte sig bare ned og så up til at ømme sig godt og vel. Hun løb lydløst nærmere i håb om t han ikke ville opdage hende – rejse sig og løbe igen. Hun kom nærmere og nærmere og til sidst da hun kun var få meter fra ham sagde hun noget – en smule forpustet ”H-hvad har duh gang i? giv mig så den halskæde” hun pustede let.
Nu var hun afsløret, ved mindre han ikke kunne lægge to og to sammen. Hun så på ham og kom nærmest vaklende nærmere da hendes ben ikke var vand til at løbe på den måde. Hun var vand til bare at tage det lige så stille og koncentrerer sig om sin holdning. Hun så efter halskæden som han ikke lignede at have på sig mere og fik fremstammet ”Hvor er den?” hun var i et kort sekund bange for at han havde smidt den. Pokkers knægt!
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 24, 2008 8:17:40 GMT -5
Ritsukas ører bevægede sig hurtigt i den retning kvinden kom fra. Og før hun nåede at afsløre sig som hun sikkert havde håbet, var hun allerede afsløret fra top til tå.
Da hun forpustet spurgte efter sin halskæde smilede Ritsuka det smil han plejede at få andre til at falde for. Ikke fordi han gjorde det med vilje, men drengen havde den evne at kunne smile sødt og kært - og det gjorde han.
Han pustede ud og åbnede sine lilliae øjen som havde været lukket. Han kiggede på hende med et enkelt blik før han sagde; "Find den selv.."
|
|
|
Post by Chiko on Aug 24, 2008 8:30:17 GMT -5
Hun så blot irriteret på ham da han bare sad og smilede – hvor dum troede han lige hun var? Og hvad fanden fandt han så morsomt? Hun sukkede og ventede på hans svar og da hun fik det kunne hun næsten ikke tro det. Hun lod vreden røre på sig selv om hun forgæves prøvede at holde den nede, vise værdighed.
”D-din lille…” Hun gik over og stod nu lige foran ham og tog fat i kraven på hans bluse og gloede surt på ham ”Hvor vil du hen, med dine små ’lege’?... Jeg kan ikke se hvorfor du prøver at få ramt på mig, hvis jeg husker rigtigt så har jeg reddet dig hele to gange i dag…” Hun slap ham og prøvede at få vejrtrækningen til at blive normal ”Fortæl mig det nu hvor den er… for ellers!” Det sidste sagde hun egentlig kun for at skræmme ham til at give hende sit smykke tilbage. Hun ville stikke af i det øjeblik hun havde det. Væk…
Han var ikke til at holde ud, og jo mere hun var i nærheden af ham, jo mere følte hun sig svag… MØG KNÆGT… Det skulle han få betalt!
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 24, 2008 8:57:48 GMT -5
Ritsuka smilede før han rejste sig en smule op.
Trusselen gjorde ham ikke bange, omvendt gjorde det ham heller ikke mere modig.
"Din trussel gør ikke meget skade... For ellers er ikke et ord jeg hører tit, men jeg mærker det tit.."
Han tog hånden ned i lommen før han hev halskæden op. "Hver glad for jeg ikke åd den..." mumlede han og kastede i et hurtigt kast halskæden hen mod pigen. Han vendte sig om og begyndte at gå eller rettere lundte halvt. Han skulle altså skynde sig tilbage nu. Han turde ikke andet.
|
|
|
Post by Chiko on Aug 24, 2008 11:53:02 GMT -5
Hun så irriteret på ham og tøvede imens hun lyttede til ham, stakkel… Han lød virkelig som om han ikke havde det særlig let, men det betød jo ikke at han behøvede at genere hende. Hvad der var hans hensigt ikke? ”Jeg forsøger ikke at true dig, jeg ønsker såmænd bare mit smykke, fordi det… Fordi det er vigtigt okay?” hendes stemme var lettere kold – mest af alt irriteret.
Hun så overrasket på ham da han kastede halskæden til hende og begynde at gå. Hun måbede lidt og så på halskæden som hun nu holdt i sine hænder. Hun sank lidt sammen, satte sig ned hvorefter hun kiggede på den. Hun puttede den ned i sin lomme og rejste sig igen og begyndte at gå den modsatte vej.
Drengen var et godt stykke væk nu og hun havde den underligste trang til at rejse sig og løbe efter ham. Hun vendte om og begynde at lå med raske skridt efter ham… Hvad havde hun i sinde?
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 24, 2008 12:06:02 GMT -5
Sådan fortsatte det.
Indtil man igne kunne fornemme kroen. Larmen var taget af og det så ud til folk var ved at tage godt hjemad.
Udenfor stod der en stor brummet høj mand, han tog i et hurtigt greb fat i Ritsuka og smadrede en lussing på kinden af ham. Han råbte nogle skæld ord før han gav en lussing mere og slap knægten. Han forsvandt ind på kroen med et kæmpe tilfreds smil. Han tog hånden op på sin kind hvor efter hans ører lå helt ned.
Han var røget ned i knæ, faktisk helt ned og sidde, før han kiggede bag sig.
"Soubi!" råbte han så og kravlede hurtigt over til amnden som lå midt ude på jorden. Hans ansigt lå nede mod jorden, så Ritsuka tog fat omkring hovedet og ende både det og kroppen om på ryggen. Han krammede Soubi indtil sig. "Soubi...." hulkede han pludselig igen.
|
|
|
Post by Chiko on Aug 24, 2008 12:54:25 GMT -5
Hun fulgte efter ham, bevidst om at han havde bemærket hende. Hun måbede da hun opdagede at de igen var på vej mod kroen. En tyk mand stod udenfor døren og hun kunne godt se på Ritsuka at han ikke var glad for at se manden – men manden smilede nu også temmelig fælt. Da Ritsuka var tæt nok på manden gav han ham bare uden videre en lussing.
Chiko så på manden, tænk at han bare sådan uden videre kunne slå ham? Det var vel også den fede mand der havde solgt ham. Hun så sig omkring. Nogle meter fra Ritsuka lå noget lignende en besvimet mand. Ved nærmere øjesyn var det den unge lyshårede fyr der nu var død… Hun så trist ned og dukkede hovedet da han begyndte at råbe.
Ikke nok med at det var ulideligt at se på, hans råben og hulk var nervepirrende. Hun trak vejret dybt ind og vendte ryggen til – han ville godt kunne klare en død mand selv. Det kunne han – det var intet hun hverken ville eller kunne gøre. Hun begyndte at gå imens hun sagde ”Farvel” Lige højt nok til at han ville kunne høre det. Hun havde gjort mere end rigelig skade på en dag. Hendes stedfamilie ville slå hende ihjel hvis de vidste hvad hun havde gjot.
|
|