|
Post by Ritsuka on Aug 16, 2008 8:24:00 GMT -5
Ritsuka havde stillet bakken fra sig da han hurtigt måtte dukke sig, for ikke at blive ramt af to store mænd som var kommet op på disken og slås.
Ritsuka dukkede sig stadig indtil han kunne høre at der ikke blev panik bag nogle endnu. Han blev hevet væk fra disken af en ung servitrice pige, som han nu ellers kendte meget godt. Yuoki havde taget ham indtil sig og havde ført dem væk fra disken i en hurtigt fart. Hun stod op af muren og holdte Ritsuka indtil sig.
Som sagt var den øverste mand ham den fede dødsengel som havde prøvet at få Ritsuka til at sidde på ham. Mens den andne havde langt lyst hår som hang ned af disken.
Ritsuka nåede ikke at kigge ordenligt før den tykke dødsengel havde sat en daggert mod den nederste mands hals.
Ritsuka måtte ikke se for Youki, men han fik sig sneget ud af hendes greb o kiggede nu over mod de to mænd igen. Lige der gik han i stå. Manden under den tykke dødsengel var nogen han kendte. Nemlig hans storebrors gamle ven, Soubi.
"SOUBI!!!" skreg Ritsuka og løb hen imod dem. Youki prøvde at standse ham ved at tage fat i hans arm, men han rev den til sig i et hurtigt greb og var lige ved at vælte derefter men fik kæmpet sig op på benene igen. Han fortsatte med at løbe mens han skreg igen; "Lad Soubi være!!"
Fra manden med det gule hår kom der en fast stemme. "Ritsuka!" - Brat stoppede Ritsuka op. "Det ville Seimei ikke have ønsket..." kom det fra Soubi før Ritsuka afbrød; "Det siger du jo hver gang! Og du ved det ikke passer! Han ville ønske jeg var stærk, og at jeg kunne passe på dig, Soubi!!"
Soubis ansigt så ud til at smile mens den store tykke mand pludselig stak draggerten ned mod Soubis hovede. De slåssede i kort tid mens Ritsuka blot stirrede af skræk på det, da Soubi fik en draggert ned i halsen.
"SOUBII!!!" skreg han mens blev holdt tilbage af nogle andre mennesker. Han fik sig revet fri før han løb hen til Soubi og tog rundt om hans hovede, før han skubbede ham ind til sig. Hans ører lå helt ned sammen med hans hale.
|
|
|
Post by Chiko on Aug 16, 2008 9:18:42 GMT -5
Chiko sad lidt og så på manden som hun tidligere havde narret. Endnu et slagsmål. Det var ikke unormalt at der forekom slagsmål på kroen her. Det var faktisk en pænt aktiv kro, og når der opstod et slagsmål plejede folk at samle sig i en rundkreds rundt om de kæmpende og heppe på de forskellige som var det et show.
Ganske rigtigt samlede folk sig langsomt og hun fik svære ved at se fra sin plads. Egentlig ville det også være bedst hvis hun holdt sig lidt i baggrunden. Hun havde allerede kvajet sig en gang da hun hjalp drengen. Grunden til hun hjalp ham var stadig en gåde for hende.
Hendes blik faldt på en pige der slæbte væk med knægten fra før. Det var da godt han havde nogen til at passe på ham. Hvad hun egentlig ikke selv havde. Netop derfor havde hun være tvunget til at klare sig selv. Og det havde været meget svært i starten og også meget problematisk. Hun havde virket meget sårbar – for sårbar. De fejl hun lavede i starten havde også forandret hendes måde at tale til andre på.
Hun tog endnu en tår af sit nye glas med hvidvin. Hun så ned på bogen og overvejede om hun skulle genoptage hendes studier da et råb lød inde fra menneske mængden."SOUBI!!!" Hun kunne dog ikke se hvad der skete da menneskerne omkring dem stod i en cirkel. Hun kunne høre folkenes tilråb. Hvad skete det?
Hun sad lidt i tavshed, ville nogen genkende hende hvis hun sneg sig nærmere? Men hvis de ikke kunne se det var hende ville det sikkert ikke skade hendes ry, eller hendes stolthed for den sags skyld. Hun trak hætten op over hovedet og rejste sig op og listede sig over og stilte sig bag en høj mand. Udsigten var ikke god, hun kunne faktisk ikke se andet end hans ryg. Hun sneg sig udenom og med et puf fra en ung kvinde der var i gang med at skrige en masse ord som for eksempel: Hug kniven i ham og få det overstået og han er slap som en kludedukke, kom Chiko til at stå som en af de forreste.
Hun måbede da hun fik øje på knægten igen der stod og halvt talte halvt råbte til den lyshårede mand der nu var oppe og slås med bøffen fra før. Han blev dog trukket væk af nogle andre mennesker selv om det så ud til at han kæmpede for at komme fri. Det gav et stort set i hende da hun så hvordan daggerten borede sig ind i hans hals så blodet sprøjtede. Hun holdt sig for munden med den ene hånd og så kort den anden vej.
Hendes blik røg igen over mod dem da drengen råbte op "SOUBII!!!" Han var nu løbet over til den unge lyshårede som lå og rallede efter vejret. Folk hjalp ikke til, faktisk stod de bare og gloede på imens drengen knugede den døende ind til sig. Hun overvejede at gå igen, hendes nysgerrighed havde tit først til uhyggelige situationer, men dette var bestemt ikke et rart syn. Hvorfor havde hun dog ikke kunne forudse det?
Den fede dødsengel som stadig holdt den blodige daggert så nu på drengen med sine små grisseøjne. Han smilede ondskabsfuldt og trådte langsomt et skridt nærmere dem. (Han stod nu et godt stykke fra dem da han havde trukket sig tilbage efter han havde ramt)
Det fik Chiko til at tage fat om sin bue igen. Huskede så at hun ville være afsløret i det øjeblik hun brugte den og famlede så efter sin lille sølvkniv.
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 16, 2008 9:35:58 GMT -5
Den store tykke mand havde kort tid efter stikkeriet skubbet Soubi ned fra disken.
"SOUBII!!" skreg han igen og gik ned i knæ på så hurtigt han kunne, for at få Soubi op og sidde. Men han kunne ikke.
Det blev mere til han havde Soubis hovede på sin skulder, mens han knugede hovedet ned mod hans brystkasse.
Han knugede sig meget ind til Soubi som glippede lidt med sine øjne. Han levede endnu. Soubi tog hånden op på Ritsukas kind mens han prøvede at tale med for meget blod i munden; "Ritsuka...."
Ritsuka mærkede den blodige hånd på hans kind og han toghovedet op for at kigge på Soubi. Soubi hostede mere blod op og fik Ritsukas tårrer ned på kinden; "Jeg... Els... Ker... Dig..."
Ritsukas ører lå helt nede mens tårrene røg ned af kinderne på ham. Han knugede SOubi indtil sig og sagde; "Lad være med at sige det..."
Han mærkede pludselig hvordan Soubi ikke trak vejret så meget mere, og han gik igen i panik. "Soubi..? Soubi? Soubi! Soubi?!" Han ruskede i Soubi mens han gik i fuldstændig panik.
|
|
|
Post by Chiko on Aug 16, 2008 9:54:17 GMT -5
Hun så lidt på drengen som bare sad og græd, imens den unge mand talte til ham. Hun kunne intet gøre for at redde knægtens ven. Intet…. Hun var ikke læge, ikke healer, hun vidste slet ikke noget om det ud over man skulle holde noget for såret så man stoppede blodet, men havde han punkteret luftrøret var ALT håb ude. Hun tøvede og trådte så også nærmere med vaklende skridt.
Hun kunne virke noget så selvsikker og kontrolleret, men ikke i pressede situationer. Den unge så nu ud til at havde problemer igen. Faktisk så han ud som om alt var tabt. Hun drejede hovedet og så nu atter på den fede grissebasse. Hans øjne var stadig rettet mod drengen som holdt om hans offer.
Pludselig hævede han daggerten og gik med ret hurtige skridt over mod den stakkels fyr. Selv om folk gispede og prøvede at mase sig fremad lykkedes det hende at smutte forbi dem og hen. Hun satte i løb og gled nu ind imellem den sårede og drengen, og så den fede med daggerten. Hun uden videre sin sølvkniv frem og afværgede hans slag med daggerten som var udtænkt drengen. Alt dette skete i brøkdelen af et sekund. Det var lige før hun ikke selv havde opfattet at hun nu havde rodet sig ud i kampen. Sikke en idiot hun var. Sådan at blande sig i andres opgør. Havde hun ikke lært bedre?
Manden så rasende på hende og hun dukkede sig så han i hvert faldt ikke kunne genkende hende fra før. Han slog atter ud efter hende og hun nåede at sukke sig inden klingen fløj over hovedet på hende. Han havde gået lige efter struben.
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 16, 2008 10:17:02 GMT -5
Ritsuka spærrede øjnene op da han pludselig mærked enogle dag sig, og hørte metal klirre mod hinanden. Han så sig tilbage og så hvordan en person havde reddet hans liv, for ham den fede så ud til at ville have ramt ham vhis han havde fået lov. Ritsuka kiggede på Soubi som havde forladt verdenen og han krammede han derfor en sidste gang før han sagde; "Gomene... Soubi..."
Han rejste sig op og svang sig over bordet før han sukkede sig under biksen. En perfekt måde at stikke af på, og Ritsuka overvejede det kraftigt. Indtil han tænkte på den person som havde reddet hans liv. Han tog derfor en flaske whisky i hånden og kravlede over bordet, hvor han efter sneg sig om bag en store mand som gik efter den person som havde reddet hans liv. Han smaskede den store tykke dødsengel sådan en i hovedet med flasken at den gik i stykker.
Youki skyndte sig at tage fat i Ritsuka, som tog ft i personen som havde reddet hans liv. Hun skyndte sig at skubbe både Ritsuka og personen gemt bag hætte om bag disken. Der fjernede Ritsuka en trædplade hvor man kunne kravle igennem. Han startede med at kravle, mens Youki nikkede til personen bag hætten. "Den vil føre jer ud. Skynd jer" hviskede hun til dem før hun rejste sig op og ville luke efter dem hvis peronsen bag hætten ville kravle med Ritsuka.
|
|
|
Post by Chiko on Aug 16, 2008 10:37:26 GMT -5
Hendes øjne fulgte drengen som så ud til at flygte. Hun sukkede og rullede med øjnene. Selv nu så det ud til at han valgte den lette vej. Hun undveg kun lige et hug og landede på gulvet. Hun ømmede sig en smule og lukkede øjnene da manden igen huggede ned efter hende. Et højt bonk lød efterfulgt af en lyd der mindede om klirrende flasker. Hun så op da det regnede den over hende med små dråber whisky. Hun måbede, drengen havde reddet hendes liv. Fuldkomment som hun havde reddet hans. Der var bare en lille forskel. Han turde godt vise hvem han var og hvad han stod for. Det var egentlig mere end hun kunne prale af.
Han greb nu fat i hendes hånd og førte hende ud igennem menneske mængden med hans veninde forrest. De løb om bag disken og måbede en smule da et gulvbræt blev fjernet og hun så så overrasket på dem. Ville de have hun skulle flygte? Flygte uden værdighed? Hun overvejede kraftigt at rive sig løs og smutte over til bordet igen, men måske ville det også være bedre hvis hun forlod stedet inden hendes identitet blev opdaget og hendes stolthed trådt på. Det var næsten vanærende at blande sig i andres slagsmål. Det havde hun fået af vide så tit af Yatobi.
Hun nikkede til pigen som hendes form for tak og så ned mod gangen. Gangen var ikke rigtigt oplyst på nær en lille fakkel. Der var fugtigt og temmelig klamt. Man kunne tydeligt mærke man befandt sig under jorden. Hun trådte langsomt og meget forsigtigt ned efter drengen og da hun endelig fik fodfæste var hun lige ved at glide på det fugtige underlag. Hun viftede med armene for at rette op da kappe faldt af. Hun så over på ham. Hun svang hurtigt kappens hætte op igen. Det var der ingen der så vel? Hun skævede over mod drengen med en let rødmen.
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 16, 2008 10:54:02 GMT -5
Youki lukkede bag dem. Ingen havde set dem flygte bortset fra hende.
Ritsuka trådte nogle skridt frem og stod ellers med godt forfæste. Det havde katte i hvilket slags vejr det var eller havde vejret.
Han kiggede bag sig og så hvorden personen viftede med armene. Sjov måde. Det måtte være en kvinde for sådan gjorde mænd ikke. Han drejde lige hovedet da kappen røg af. Han så intet.
Han trådte igen nogle skridt frem og lyttede med ørene efter træernes kronblade som raslede. Han begyndte så stille at gå igen, men siden der ikke rigtig skete noget omme bagved, gik han tilbage og tog fat i pigens hånd.
Han begyndte at gå mens han prøvede at hive hende med. "Kom nu, vi har ikke hele dagen.." sagde han mens han fortsatte med at gå.
|
|
|
Post by Chiko on Aug 16, 2008 12:24:09 GMT -5
Hun pustede lettet ud da han åbenlyst nok ikke havde set hende ansigt. Hun smilede svag, der var gået så meget galt så hvordan kunne hun dog smile? Det ikke til at fatte, hun havde vanæret familienavnet op til flere gange med hendes yderst upassende opførsel. Men alligevel gik det hende ikke på at svine sin værdighed til. At være ligeglad med hendes omdømme og værdighed lignede hende slet ikke. Hun rullede kort med øjnene. Helt ærligt, det kunne jo ikke blive værre. Hun kunne lige så godt følge med. Det var jo ikke fordi hun ikke bare kunne gå når de endelig er nået op til overfladen. Lige i det øjeblik lød tanken om at forlade ham inden han opdagede at det var hende temmelig godt. Så ville hun godt kunne se ham i øjnene igen og lade som om alle hendes fejl slet ikke havde eksisteret. Hun var gået fuldstændig i stå…
Han tog hendes hånd og først nu lagde hun rigtig mærke til at han var et godt stykke højere og også ældre. Hun gik usikkert med og fik endelig samlet sig til at spørge: ”Hvor er vi på vej hen?” hendes stemme var stadig ikke den samme kolde, men mere kontrolleret.
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 16, 2008 12:42:48 GMT -5
”Hvor er vi på vej hen?” hørtehan pludselig en kvinde stemme sige. Han gik videre og sagde pludselig; "Jeg havde ret."
Han gik igennem en tunnel hvor der var en lige ved siden af. Han Kunne lugte denne vej var rigtigt, "Pas på hovedet - Der kommer en lem." sagde han før han trådte nogle skridt længere frem og drukkede sig. Han gik lige videre stadig med pigen i hånden, og stoppede så op.
Han hev i noget, der kunne minde om snor, og pludselig sparede han til en ny lem. Den åbnede sig.
Der kom frisk luft ind, og Ritsuka trådte ud på noget vådt græs. Det havde regnet.
|
|
|
Post by Chiko on Aug 22, 2008 11:23:26 GMT -5
"Jeg havde ret." Hun så på ham med et spørgende blik Ret i hvad? Hmh… Hun kunne mærke fugten der var i luften, som også gjorde det en del sværere at ånde så hendes vejtækning var tungere end normalt. De gik nu igennem en tunnel og hun så lidt på den anden tunnel og skulle til at spørge ham om han var sikker på at de gik den rigtige vej. I hendes øjne lignede alle tunnelerne hinanden. Alle sammen skumle og fugtige…
Hun lod sig bare føre af sted uden videre at tænke over tingene. Hun dukkede hovedet og gik under lemmen og fulgte efter ham med hastige skridt.
Hun så på ham – han kendte disse tunneller som sin egen sin egen baglomme. Han havde ikke tøvet én eneste gang. Bare gået af den vej han mente var rigtig. Han så ud til at have en god retningssans.
Hun kravlede op af lemmen lige efter ham og landede i det fugtige græs. Hun indåndede den friske luft Endelig, jeg var ved at blive kvalt af luftet nede i hullerne... Hun satte op og så ud over marken. ”Hvor er vi?” Spurgte hun nysgerrig, en kende irriteret måske og så på drengen – det vil sige hans ben. Hun havde vidst aldrig befundet sig her før. Her var faktisk pænt kønt i forhold til miljøet i landet. Hendes hætte var stadig slået ned over hovedet så det var ham stadig ikke muligt at se mere af hendes ansigt end hagen og måske også munden, men stadig var hætten så langt nede at alt andet var ude af hans synsvinkel.
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 24, 2008 3:04:23 GMT -5
Ritsuka stod kort og lyttede efter andre ting end pigen vejrtrækning. Hans ører lagde sig ned da han kom i tanke om hvor mange tæsk han ville få, når han vendte tilbage til kroen.
Blive helt gul og blå som han allerede var på ryggen nogle steder. Men det var straffen for st stikke af eller hjælpe nogen som havde lavet slagsmål.
Han sukkede for sig selv og røg ned på sine knæ, hvorefter resten af kroppen fulgte med og han sad nu en i fortabt stilling. Hans ører lå stadig tilbage mens hans stemme lød issende pga hans tænder som klaprede så meget, at man nærmest ville tro hans tunge var skåret af.
"Vi er udenfor kroens jord.." fik drengen stammet frem, før han holdte lidt rundt om sig selv. Her var utrolig køligt, det bemærkede han hurtigt efter han havde snakket, for så snart hans sætning var færdig havde der været en masse kølig tåge fra drengens mund som fortsatte med at komme hver gang han trak vejret ud.
Han rystede kort og holdte stadig om sig selv. "Jeg må tilbage til kroen..." pev han så næsten men rejste sig alligevel op. Han skar ansigter. Ryggen gjorde ondt.
|
|
|
Post by Chiko on Aug 24, 2008 4:10:32 GMT -5
Chiko skævede op mod hans ansigt parat til at dukke hovedet igen hvis det skulle ske at han så over mod hende, hvad hun hurtigt opdagede at han ikke gjorde. Han så ud til at være dybt optaget af egne tanker. Nu var kattens bevægelser ikke lige hendes speciale, men alligevel var hans måde at ligge ørene ned på et sikkert tegn på at han var enten nedtrygt eller ked af det.
Hun sukkede og trak på skuldrene. Hun vidste ikke hvad der plagede ham, men det ragede hende heller ikke just. Hun rystede en smule da luften var en del koldere end hun havde regnet med. Nede i tunnelen havde der været varmt pga. fugten. Hun bemærkede også at han rystede – men det var også klart. Han havde jo kun T-shirt på, hun havde trods alt kappen.
"Jeg må tilbage til kroen..." Hendes øjne flakkede en smule og hun sukkede trist ”Skal du tilbage? Allerede?” Hun rejste sig op og så bekymret på hans ansigtsudtryk. Var han okay?
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 24, 2008 4:47:56 GMT -5
Han trådte nogle skridt frem og holdte nærmest rundt om sig selv for at få varmen. Han nikkede dog bre kort til hendes sætning, da hun spurgte om han allerede skulle tilbage nu.
Det måtte han. Ellers fik han det ikke sjovt når de opdagede han var væk.
Ritsuka trådte nogle skridt frem og tog sig ldt til kinden før han skar nogle ansigter. Hans ryg gjorde frygtelig ondt og det ville være endnu værre når han kom tilbage og blev opdaget. Så blev ham slået de samme steder.
Han trådte nogle små skridt frem mod lågen før han pegede imod en retning mens han skar en grimasse af den hurtige bevægelse. "Gå den vej.. Og du kommer ud til en lille bitte sti som du skal krydse, hvorefter du skal fortsætte ligeud indtil du kommer til et kæmpe træ. Der går du til venstre. Så havner du ude i storbyen igen."
|
|
|
Post by Chiko on Aug 24, 2008 5:04:41 GMT -5
Chiko sukkede og nikkede "Ja, du skal vel tilbage til dit arbejde ikke?" hun rystede på hovedet da han begyndte at forklare vejen: "Gå den vej.. Bla bla bla... ud til en lille bitte sti som du skal krydse, Bla bla bla... ligeud indtil du kommer til et kæmpe bla.. Der bla bla til venstre. Så havner du ude i storbyen igen." hun lyttede knap nok selv om det nok ville være klogt da hun ikke var så god til at finde rundt fremmede steder.
Hun gik over til ham og gav ham et knus hvorefter hun bed sig i læben og trådte flere skridt tilbage "Tak" Hun kunne ikke fatte ordene kom fra hendes mund, men de næste ord var så typisk hende: "Men næste gang skal du lade være med at blande dig i andres slagsmål... Det ender galt, dummi" sagde hun irriteret. Havde hun ikke selv blandet sig? Men hun sagde jo heller ikke at det kun var ham der var dum... Hun havde selv været enormt dum ikke at holde afstand til kampe. Idiot... Hun vendte sig irriteret om og skulle til at traske videre - helt ligeglad med hans tilstand. Han havde en DÅRLIG indflydelse på hende... dummi!
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 24, 2008 5:32:45 GMT -5
Ritsuka ville vende sig rundt men blev stoppet i da kvinden krammede ham.
"Arhg!" han trådte nogle skridt tilbage og faldt ned på bagen. "Auuv.." pivede han mens ørene lå helt nede. Hun havde trykket på hans ryg med de blå mærker, og det havde virkelig gjort ondt.
Han kiggede lidt efter den travende kvinde hvor han efter tog sig til hjertet, som havde han ikke nogen mulighed for at mærke det. Han kiggede igen op på kvinden og fik den trang til at følge hende.
Han fik sig derfor rejst sig op før han begyndte at trave stille efter hende. Han ville gerne følge denne kvinde væk fra det skumle bordel af en kro.
Han satte i løb forbi kvinden og greb fat i hendes kappe, hvor efter hans hale tog fat i en halskæde kvinden bar. Han fik fat i den med hånden og rev til, hvor efter han styrtede afsted med halskæden i hånden.
|
|