|
stedet
Nov 9, 2008 10:49:35 GMT -5
Post by Loveless on Nov 9, 2008 10:49:35 GMT -5
Loveless vågnede, hun gik over til Murasama, satte sig ned foran ham og mærkede at hun blev døsig igen.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 10:51:32 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 9, 2008 10:51:32 GMT -5
han lagde vingerneo om dem og de var ude af sindet igen og sad som da de var i sindet. han slap hende og besvimmede med et varmt mil på læberne.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 10:57:50 GMT -5
Post by Loveless on Nov 9, 2008 10:57:50 GMT -5
Loveless var klar over at han havd brug for styrke, hun lod ham ligge, men blev siddende ved siden af ham. "så i er endelig kommet tilbage" lød en velkendt stemme. Loveless kiggede op, det var Damichia hun stod helt rolig og kiggede på dem. "Jeg er klar over at din hukommelse er tilbage, du er ikke heldig over at huske sandheden" Loveless rystede langsomt på hovedet. "Nej, men nu ved jeg da, hvem min mor og far var og hvem du er, bare sådan nogen lunde" sagde hun stille.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 11:09:38 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 9, 2008 11:09:38 GMT -5
Muramasa log bare og smilte pludselige datte han sig op og gik ind foran loveless og smilte. "længe siden min kære ven" sagde han og så på hende. han havde kendt Damichia længe nu. han smilte og havde sit almindelige udseende som skytengel nu. han smilte bare og srgte for at loveless var bag ham.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 11:17:55 GMT -5
Post by Loveless on Nov 9, 2008 11:17:55 GMT -5
Loveless kiggede forvirret på Murasama og Damichia. Hun forstod ikke sammenhængen imellem dem. Damichia havde iskolde øjne, rettet direkte imod Murasama. "Så du tror virkelig at jeg vil dræbe den eneste pige, som nogensinde har smilet til mig, uden at forstå hvem jeg virkelig var?" spurgte hun koldt. Loveless kiggede fra den ene til den anden. "Kender i to hinanden?" spurgte hun stille.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 11:21:25 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 9, 2008 11:21:25 GMT -5
Muramasa gik over til hende og så ind i hendes kolde øjne med sin varme. den gjorde at kulden ville forsvinde. hans varme øjne gjorde altid at andre blev glade. "jeg har ikke sagt du ville dræbe hende. jeg siger bare at det er længe siden" sagde han og tog hænden ned i lommen og hev en krystal halskæde op den lyste i alle mulige farver en krystal som hun ville huske men ikke andre.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 11:26:16 GMT -5
Post by Loveless on Nov 9, 2008 11:26:16 GMT -5
Loveless kiggede forvirret på dem. Damichia kiggede væk, da hun så krystallen. "Tror du virkelig at jeg falder for dine tricks?" spurgte hun koldt og nægtede tydeligvis, at se på ham. Loveless var totalt forvirret, hun kiggede på krystallen med forvirret øjne. *Hvorfor er Damichia så kold? Hvad er der med krystal? hvor kender de hinanden fra?* tænkte hun forvirret.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 11:03:21 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 10, 2008 11:03:21 GMT -5
han smilte og grinte lidt. "du ved at jeg ikke laver tricks. dette er jo den du skabte. den som du ikke ville ha på dig selv" sagde han og smilte. han holdte stadig krystalen foran hende med rolige øjne. han vidste at hun vidste at det var sandheden men benægtede bare.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 11:28:05 GMT -5
Post by Loveless on Nov 10, 2008 11:28:05 GMT -5
Damichia kiggede på Murasama med kolde øjne, hun slog krystallen ud af hans hånd, så den fløj et lille stykke væk. "Jeg er lige glad" sagde hun koldt. "Fortiden er fortid, jeg er lige glad med hvad vi var igennem sammen, lige nu, vil jeg bare havde at Loveless ikke ender som dit skytsbarn mere, jeg vil havde at hun mister dig" Loveless spærrede øjne op, hun kunne ikke forstå at Damichia kunne sige sådan noget, at miste sin skytsengel, ville betyde at man stod fuldkommen på egne ben og det var hun ikke parat til.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 11:32:48 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 10, 2008 11:32:48 GMT -5
han så krystallen lidt væk og så på hende da hun sagde det sidste så han ned i jorden og af en eller anden grund smilte han stadig. han så på loveless og smilte til hende. han havde jo ikke fortalt hende at han var hendes skytsengel. han smilte bare varmt selv om det Damichia havde sagt var at han skulle dø.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 11:42:01 GMT -5
Post by Loveless on Nov 10, 2008 11:42:01 GMT -5
Loveless kiggede på dem med et bange blik, hun havde regnet ud, at han måtte være hendes skytsengl, eftersom at han havde sagt, at han havde holdt øje med hende i noget tid. Damichia rørte sig ikke ud af stedet, hun havde svært ved at huske alt det, som de havde været igennem, inden Loveless kom ind i billedet. "Du ved godt" sagde hun så roligt. "At jeg aldrig mere ville se dig nær Loveless igen, eller mig, men du tror stadig at du kan hjælper børn, men det er ikke alle som du har hjulpet" Loveless kiggede forvirret på hende, så vidt hun vidste, var alle skytsengle trænet til at beskytte og overvåge, deres skyts børn, så hvad mente Damichia med det?
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 11:46:02 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 10, 2008 11:46:02 GMT -5
han så ned i jorden stadig med et smil på læben han fik en lille vind til at bære krystalen over til ham. han så på hende. "du gav mig krystalen efter det du gjorde ved loveless. husker du ikke det" spurgte han og smilte stadig. han gik helt tæt på hende og stod op af hende næsten. "du vil bare ikke se sandheden i øjnene. at jeg var der dengang. at jeg beskyttede hende før du kom til før at du slettede henes hukommelse." sagde han og knugede krystalen ind til sig. "hun så ikke sine ejne minder men mine" sagde han og havde løgnet over for loveless for at beskytte hende. han synes nu at det var underligt at hun ikke havde fundet ud af det når man tænkte på at loveless havde set sig selv og ikke havde set fra sine ejne øjne.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 11:53:33 GMT -5
Post by Loveless on Nov 10, 2008 11:53:33 GMT -5
Loveless kiggede på dem med totalt forvirret øjne. *Så det betyder at mine minder ikke er tilbage, jeg har set hans* tænkte hun chokeret og kiggede på Damichia der trådte et skridt tilbage. "Jeg aner ikke hvad du taler om" sagde Damichia koldt. "Men hvorfor lod du hende, se dine minder?" For hende gav det ingen mening, han havde ganske vist nok, altid været venlig, men hun havde aldrig stolet på ham fuldt ud. "Hvorfor skulle jeg giver dig noget så latterligt?" spurgte hun koldt. "Jeg ville hellere dø, du er ikke en man kan stole på, og hvorfor skulle man også tro på en, som ikke en gang gør som man siger?"
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 11:58:00 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 10, 2008 11:58:00 GMT -5
Muramasa smilte og så på krystalen. "fordi at hendes minder ligger her" sagde han og smilte og så på loveless og vidste hvad hun tænkte. "nej loveless du tager fejl du husker den nu. du har jo selv set dem" sagde han og smilte og så på hende igen og tog hurtigt en hånd bag hendes baghovedt og kyssede hende dybt før han slap hende med et varmt smil. han gik over til loveless og satte sig nede foran hende. "jeg er ked af at jeg ikke fortalte dig det men. min gud forbød mig det" sagde han og nussede hendes øre igen og havde bare ryggen til hende.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 12:03:31 GMT -5
Post by Loveless on Nov 10, 2008 12:03:31 GMT -5
Loveless slappede helt af, da han nussede hende igen. Det var dejligt, men også sært, kun Damichia og hendes far havde nusset hende bag øret. Damichia hidsede sig op. "Hey" råbte hun vredt. "Lad vær med at gøre det, uden nogens tilladelse" Og når hun sagde det, mente hun selvfølgelig kysset, hun hidsede sig totalt op over et kys, men for hende, var det mere end et kys. Loveless kunne huske historien, som Damichia havde fortalt hende, i hendes familie, betød det at når hendes første kys var væk, så ledes var hendes frievilje også, det ville sige. *Hun skal giftes med ham!* tænkte hun *Ej, hendes forældre er jo døde, så de vil umuligt kunne styre hende, til ægteskab*
|
|