|
stedet
Nov 9, 2008 9:30:53 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 9, 2008 9:30:53 GMT -5
pludselig blev alt sort og de to var i et stort sort rum og muramasa så nu ud som hans rigtige udseende var men hans øjne var stadig de samme. han så på hende og slap med vingerne. "velkommen til dit indre" sagde han med et smil og gik lidt tilbage. det var et stort tom rum lige nu.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 9:35:51 GMT -5
Post by Loveless on Nov 9, 2008 9:35:51 GMT -5
Loveless kiggede rundt. mørket skræmte hende lidt, eftersom, der ikke var andet. "Hvad nu?" spurgte hun og så på Muramasa. "Hvad skal der nu ske?"
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 9:37:52 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 9, 2008 9:37:52 GMT -5
han så på hende . "det er helt op til dig. jeg kan ikke gøre mere. jeg må ikke flytte mig væk her fra ellers ender jeg i dit sind for evigt og min krop vil dø" sagde han og smilte som om det ikke betød noget som helst.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 9:42:50 GMT -5
Post by Loveless on Nov 9, 2008 9:42:50 GMT -5
Loveless anede ikke hvad hun skulle gøre, hun forstod ikke hvorfor han kunne smile så fredeligt, når hans krop måske ville dø og han være fanget inden i hende. *Jeg bange, men hvad kan jeg gøre, jeg er jo blot..* tænkte hun trist og afsluttede det ikke. Hun tænkte meget hårdt på at finde ud af hvad der ville ske. "Men hvad skal jeg gøre? Jeg ved jo ingen ting, jeg er jo bare.." sagde hun trist.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 9:47:04 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 9, 2008 9:47:04 GMT -5
hendes tænker gav genlød inde i hendes sind og han smilte. "husk på sit sind er en del af dig" sagde han og smilte. han satte sig ned. "bare tag det roligt og husk tilbage så langt du kan"
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 9:53:32 GMT -5
Post by Loveless on Nov 9, 2008 9:53:32 GMT -5
Loveless nikkede. Hun lukkede sine øjne og huskede så langt tilbage hun kunne. Da hun vågnede op i skoven og var smurt ind i blod, en kat lå ved siden af hende og pev. Men, så kom det minde som Hitomi havde givet hende tilbage. Et blod bad, et rent blod bad. En kvinde blev stukket ned, inde i et hus, af en mand og Loveless kunne ikke røre sig, blodet flød og sprøjtet ud over det hele. Det ramte Loveless, som stod i chok. Mindet blev ved med at være der og viste sig igen og igen. Loveless lagde sine hænder på sit hoved, faldt ned på knæene lukkede sine øjne og begyndte at græde.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 10:08:39 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 9, 2008 10:08:39 GMT -5
Muramasa kunne se mindet men var for lagt væk til at vise hende hvad det var hun skulle holde øje med. "loveless. se på mindet se på det og find de vigtige ting. husk på at det kun er minder ikke andet end minder" sagde han for at berolige hende.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 10:10:59 GMT -5
Post by Loveless on Nov 9, 2008 10:10:59 GMT -5
Loveless så på mindet. Det var smertefuldt at se på. "Jeg kan ikke se hvad du mener" sagde hun bange. "Det eneste jeg ser er smerte og sorg"
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 10:14:51 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 9, 2008 10:14:51 GMT -5
"se på kvinden se på manden. "husk.. og prøv at grav tilbage i tiden tilbage før han kom og blev sådan ved" sagde han og så på hende.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 10:20:27 GMT -5
Post by Loveless on Nov 9, 2008 10:20:27 GMT -5
Loveless kiggede nøje på dem, mindet forsvandt, eller det vil sige at det hele spolerede langt tilbage, meget langt tilbage. Helt tilbage til en lille pige, der lignede Loveless, på 3 år, gik rundt i hele huset, der ikke længere var fyldt med blod. kvinden sad på en stol og læste en bog, imens en mand og manden fra det andet minde sad og diskuteret om et eller andet, som ikke kunne høres. "Mor... far... mig..." sagde hun stille og fattede ikke så meget sammen hæng, hendes minde var tilbage, men så mange andre var ikke. "Kan det.. havde været der... det hele.. startede.."
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 10:23:49 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 9, 2008 10:23:49 GMT -5
han så på hende. "loveless. tag det roligt ellers bryder du sammen" sagde han og smilte til hende. han så på hende og kunne mærke hans energi var meget lav nu da han jo brugte sin magi til at ha dem der inde og jo mere der var der jo mindre magi havde han tilbage.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 10:32:21 GMT -5
Post by Loveless on Nov 9, 2008 10:32:21 GMT -5
Loveless begyndte at huske, hvert eneste lille minde, begyndte at komme tilbage. Det gik stærkt, det gik meget stærkt, men hun huskede dem og hun havde svært ved at glemme dem. Men det sidste minder var det værste. Hun sad og så på, hvordan manden slog hendes mor ihjel, manden var hendes onkel, den onkel hun altid havde været mest bange for, men hun havde da syntes lidt om ham. Hendes far kom ind blev han forbavset over at finde moren død, imens Loveless sad og var smurt ind i blod, onklen var væk, faren slog Loveless længe af vrede og af sorg, han mistænkte hende for at havde gjort det. Altså indtil Damichia kom, hun var en god ven af familien, men hun slog med det samme faren ihjel og greb Loveless som faldt sammen af frygt og rædsel. Damichia sagde et eller andet, rørte ved Loveless pande og tog hendes hukommelse fra hende. "Damichia... tog min hukommelse" sagde Loveless og mærkede tårerne trille ned af sine kinder.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 10:41:30 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 9, 2008 10:41:30 GMT -5
han så på hende og så på hendes minde. loveless besvimmede i mindet det gjorde ondt at se på men han blev ved da det var vigtigt for ham at se det hele igen lige som loveless.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 10:45:54 GMT -5
Post by Loveless on Nov 9, 2008 10:45:54 GMT -5
Loveless vidste at hun huksede resten af sine minder. Hun faldt sammen og lukkede sine øjne, da hun ikke selv kunne klare mere. Hun var bevidstløs. Alle minderne forsvandt.
|
|
|
stedet
Nov 9, 2008 10:47:17 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 9, 2008 10:47:17 GMT -5
Muramasa så på hende og ville gå over til hende men da han rejste sig knækkede han sammen i siden da han krop var ved at give op nu vis han ikke kom ud snart ville han dø han smilte. "loveless. kom her over. ellers er det forsent" sagde han venligt
|
|