stedet

[Muramasa]

dagen var lige begyndt og Muramasa fløj rundt i sit normale udseende og så ned. han havde hørt at hans barn skulle være der. han landte og lavede sin ilotion over sit udseende og så rundt. han kunne ikke se hans barn nogen steder.

[Loveless]

Loveless sad oppe i et træ og flettede en blomster krans, hun smilede lidt for sig selv.
"En lille stjerner,
der skinner klare end noget andet,
det er det der også kaldes håb" sang hun stille. Hendes øre og hale var ikke fremme, så man kunne ikke se at hun var af dyrefolk.

[Muramasa]

Muramasa hørte det og så på træet. han ville lige tjekke om det var en ond eller god person. han samlede sine hænder og lavede en ilotion af en fra dark land som bare kom gående lige mod træet. man kunne ikke se at det var en ilition.

[Loveless]

Loveless så ned på jorden, hun så en person fra Dark land. Hun fandt et hul i træet, der var stort nok til hende, hun hoppede der ind og sad musse stille. Hun var bange, hvis personen havde set hende, så var det forbi, hun ville være fanget og ikke kunne gøre noget.
*Hvad laver en fra Dark Land her?* tænkte hun bange.

[Muramasa]

Muramasa så hvad hun gjorde og lad personen han havde skabt gå inde igennem træet og forsvinde. han så op i træet og gik over til træet og så op med sine varme øjne. "bare kom frem min kære ven. der sker dig intet." sagde han og smilte varmt. hans varme øjne gjorde man selv blev glad.

[Loveless]

Loveless kom ikke frem, hun ville godt se hvem det var, men hun var for bange, hun sad helt samme krummet af skræk. En masse tårer, kom frem i hendes øjne og hendes hale og ører, var kommet frem.

[Muramasa]

han smilte til hende og gik lidt tilbage fra træet for at hun vidste at han ikke ville noget. han smilte barre. han så hendes øre og hale og smilte da han synes det var sødt til hende. "bare rolig. den person du så før var en illition" sagde han beroligende.

[Loveless]

Loveless kiggede ud, hun så på manden med bange øjne, imens tårerne trillede ned af sine egne kinder. Hendes hvide hår hang løst ned af hende, hendes tøj var fuldkommen beskidt, men hun havde så også, legede med dyrene tidligere på dagen.
"H-hvem.. er du?" spurgte hun bange.

[Muramasa]

han smilte og så på hende. "jeg er Muramasa Mibu. det glæder mig at møde dem" sagde han og smilte venligt til hende. det var tydeligt at han ikke kunne ha noget ondt i sinde.

[Loveless]

Loveless anede ikke hvorfor, men hun kunne mærke en masse godhed i ham, som om der ikke var en eneste ond tanke. Hun smilede lidt.
"Mit navn er Loveless, rart at møde dem" sagde hun med en lille stemme, som næsten lød hæs. Hun tørrede sine tårer væk og smilede blot til Muramasa.

[Muramasa]

han smilte varmt til hende. "ja jeg ved godt at du er loveless. jeg har fulgt dig længere end du har ville tro" sagde han og smilte. han så på hende og satte sig ned. "kommer du ikke ned min kære loveless" spurgte han venligt.

[Loveless]

Loveless kiggede på ham med et forvirret, nysgerigt og overrasket blik, hun nikkede og sprang ned fra træet. Hun landte perfekt på bene og kiggede på ham igen.
"Hvad mener du? Jeg har.. eller det tror jeg ikke.. jeg har vel aldrig set dig før vel?" spurgte hun stille. Hun vidste ikke hvorfor men noget inden i hende, fortalte hende at hun på et tidspunkt, ved et rent tilfælde havde set ham og dog ikke.

[Muramasa]

han smilte. "du har aldrig set mig men jeg har set dig gennem hele dit liv" sagde han med et varmt smil. han så på hende og var tydeligt at han var venligt. han så på hendes øjne og smilte stadig. han lod en hånd fjerne lidt hår fra hendes øjne og smilte stadig.

[Loveless]

Loveless havde i refleks trukket sig tilbage, inden han rørte hende. Hun var vant til at op føre sig sådan, det var ren refleks, selvom hun kunne fornemme at han var god, så var det ren refleks.
"U-undskyld" sagde hun stille. Loveless kiggede ned i jorden, men kom så i tanke om noget, hvis han havde våget over hende, så ville det jo sige. "Ved du så alt om min fortid og hvad der er sket, inden jeg mistede min hukommelse?"

[Muramasa]

han så på hende og smilte. "ja det gør jeg desværre. men jeg er forbud at fortælle dig det. du skal selv opsøge den" sagde han og smilte. han så på hende og fik lagt sin hånd bag hendes øre før hun opdagede det og nussede hendes øre.