|
stedet
Nov 10, 2008 12:09:49 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 10, 2008 12:09:49 GMT -5
han så på hende og blinkede til hende. "du husker ikke så godt var" sagde han og smilte. hun havde glemt at de engang var sammen.. han så på loveless og nussede vidre. han så roligt på loveless og vidste at vis Damichia skød eller slog ham havde han ikke en change for at gøre noget igen.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 12:15:18 GMT -5
Post by Loveless on Nov 10, 2008 12:15:18 GMT -5
Damichia lod ikke chancen falde fra sig, hun tog en kaste kniv og kastet den afsted, i fuld fart. Loveless så det. "Nej, lad vær" skreg hun, i det sekund at kniven var ved at ramme Murasama, stilte Loveless sig ivejen og blev ramt i skulderen. Damichia og Loveless fik store øjne. Damichia havde lovet at beskytte Loveless, uanset hvad, men løftet var brudt. Loveless mærkede smerten, hun kunne ikke røre sig, af bare smerte.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 12:40:07 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 10, 2008 12:40:07 GMT -5
Muramasa så på loveless øjne spejlbilledet af kniven men før han vidste af det var hun ind foran .han så på hende og rystede på hovedt han skyndte sig at tage fat i hende og lagde hende forsigtigt ned og tog langsomt ud imens han pressede på skuldren så blodet ikke flød på. han lukkede øjnene og begyndte at messe for at få det helet. han så på hende"bare rolig. du skal nok klare dig" sagde han med et smil og helede færdigt. han rejste sig og havde lukkede øjne og vente sig hurtigt om og så på hende med tåre i øjnene og vingerne spredt ud og så på hende (som på billedet) hans magi begyndte at samles i hånden.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 12:46:05 GMT -5
Post by Loveless on Nov 10, 2008 12:46:05 GMT -5
Loveless kiggede på Murasama med lidt trætte øjne. Hun kunne se magien, men forstod ikke hvad han havde tænkt sig. Damichia kiggede på Murasama med kolde øjne, hun så ud til ikke at fortryde noget, hun gjorde klar til at forsvare sig, hvis det blev nødvendigt. *Damichia... Murasama... hvad er det de laver?* tænkte Loveless forvirret, hun satte sig op og gned sine øjne.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 12:49:44 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 10, 2008 12:49:44 GMT -5
en voldsom aura kom fra ham. hadet var frygtindgydende og gjorde at selv den stærkeste mand ville skælve. han så på hende og til kaldte alle elementer som samlede sig om ham og gjorde hvad han sagde uden et ord. han fandede hende med jordet. havde flammer om hende. en vandtonardo omkring hende så hun ike kunne føre noget uden at blive skadet.. han var loveless skytsengel derfor tog han det så voldsomt.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 12:54:11 GMT -5
Post by Loveless on Nov 10, 2008 12:54:11 GMT -5
Damichia kunne ikke gøre noget, hun var fanget. Alt omkring hende var ikke andet end jord, flammer, vand og luft. Hun kunne ikke gøre noget. Loveless så det, hun var ikke selv klar over hvad hun skulle gøre, hun vidste at skytsengle tog tingene alvorligt, når deres skytsbarn blev såret, ville de gøre alt for at redde barnet, endda dræbe. Loveless og Damichia var fanget, fanget inden i sig selv, fanget af omgivelserne og fanget af valg.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 13:00:38 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 10, 2008 13:00:38 GMT -5
han så på loveless med rolige øjne og så på hende. "du må ikke komme til skade" sagde han og slap alt om Damichia og gik over til loveless og tog om hende sa hun jo var hans skytsbarn. vis hun døde under hans beskttelse ville det betyde enden for skytsengle da han var den første der var.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 13:11:21 GMT -5
Post by Loveless on Nov 10, 2008 13:11:21 GMT -5
Damichia faldt ned på alle fire og mærkede, at hans kræfter var stærkere end hun havde troet. Loveless smilede, hun mærkede at han ikke ville lade hende dø, hvorfor vidste hun ikke, men hun vidste at han ikke ville lade det ske uden kamp. Damichia begyndte at nynne lidt, imens hun gik over imod dem og forbi, hun kiggede på Loveless og derefter på Muramasa, hendes øjne var rolige, men også blide. Loveless kendte sangen som hun nynnede, det var en slags sørglig sang, mente hun selv. Hun begyndte at synge stille til Damichias nynnen. //sangen der bliver synget: www.youtube.com/watch?v=IN3BYyMpeMA
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 13:17:19 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 10, 2008 13:17:19 GMT -5
Muramasa så på loveless og slap hende og så på Damichia. "farvel" sagde han og hans aura var helt forsvundet nu. han så efter hende med rolige øjne. han foldede sine vinger ud og lettede lidt som var han klar til at forsvinde. vis det var rigtigt måtte han ikke vise sig for loveless inu. han så på krystalen i hans hånd og så på loveless og smilte selv om han selv var forskrækket over hvad der var sket.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 13:20:07 GMT -5
Post by Loveless on Nov 10, 2008 13:20:07 GMT -5
Loveless kiggede efter Muramasa, hun smilede stadig stadig til ham. Hun vinkede til farvel. *Jeg vil helt klart se ham igen* tænkte hun glad. *Det ved jeg bare* Damichia stoppede op og kiggede efter Muramasa og smilede et trist, nærmest lykkeligt smil til ham, hendes øjne var lykkelige, hun løftede hånden til et kort farvel.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 13:32:22 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 10, 2008 13:32:22 GMT -5
han så på dem men blev i luften han fløj ikke væk. han skulle jo holde øje med hende. han var sikker på at Damichia vidste hvad han følte for loveless og hende.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 13:36:37 GMT -5
Post by Loveless on Nov 10, 2008 13:36:37 GMT -5
Loveless begyndte at gå, hun forlod stedet og gik i stedet, hun var lidt udmattet så hun ville finde et sted og slappe af. Damichia gik også, men en anden vej, hun skjulte sine følelser igen, hun gjorde sig selv kold og rolig, selvom hun var hidsig anlagt.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 13:56:16 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 10, 2008 13:56:16 GMT -5
Muramasa smilte og da de var langt nok væk kunne han slippe sit spil og faldt hårdt til jorden med et brag og log bare der helt smadret.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 13:59:35 GMT -5
Post by Loveless on Nov 10, 2008 13:59:35 GMT -5
Loveless fandt et godt sted, hun lagde sig ned, hun havde hørt et brag, men ignoreret det, hun var meget træt, så hun faldt med det samme i søvn. Damichia havde hørt noget der faldt til jorden, men hun mente at det sikkert ikke var noget.
|
|
|
stedet
Nov 10, 2008 14:05:03 GMT -5
Post by Muramasa on Nov 10, 2008 14:05:03 GMT -5
han havde jo brugt flere krafter end hans krop havde samlet. han log helt smadret på jorden og havde ikke krafter til noget. nogen mørke væsner kom ved ham da de havde mærket et svagt væsen. de så hans smukke vinger og vidste hvad han var,
|
|