Dukning i dybet

[Enrique]

Enrique var taget ud og dukket, og var kommet til noget der lignede en tang skov, da han igen måtte op efter luft. Han nåede op til overfladen og var lidt der. Solen skinnede så smukt, og alt omkring ham var dejligt. Han dukkede ned igen, han havde sit normale udseende, da det var en del sværre at holde illutionen under vand. Hans lange hvide hår legede smukt i vandet, og hans gyldende øjne skinnede blidt, lige som sølvpladen i hans pande. Han havde nogle hvide bade shorts på, der var bare et eller andet med ham og hvidt tøj.

[Natalie]

lidt der fra svømme Natalie rundt sammen med nogle delefiner hende milde kærlig grin kunne hørte klart og friskt i vande hendes hale lange blå hår bølje i vande og den blå hale skinde smukt på grund af solen man kunne se hendes vand drage tatuvering på hendes ene arm og de lange blå negle var fine og skinde lidt hendes lys hud så blød og fin ud i vand ikke spor rynget eller noget hun nød live i havet meget selv om også kunne lige land jorden

[Enrique]

Enrique kom ned til tangskoven, han kunne holde vejret længe og han kunne sagtens klare trygget dernede, for ham var det tryg intet. Han svømmede lidt rundt, og smilte faktisk. Han svømmede lidt ind i tangskoven, og hans hvide hår, var som en kæmpe advarsel, ingen af de farlige dyr turde komme tæt på ham, de vidste med det samme, de så det hvide lange hår og de gyldende øjne, hvem det var der var der, det gjorde alle dyrene dernede faktisk. Enrique klappe med et stort smil, en lille haj der kom forbi ham, og han så meget glad ud. Hajen var så ung at den ikke vidste så meget om hvem det var, så den var ikke ret bange, men den var venlig overfor ham, som var den et kæledyr.

[Natalie]

Natalie var optaget af legen med delefinerne de tumle rundt i vandet helt uskyldigt hun smile blidt som hun altid gjorde en af delefinerne svømme ind i tanget hun grine og svømme efter for at finde den hun så rundt i tangen og kunne ikke se den hun svømme roligt vider mens hun nynne smukt hun syntes at se noget og kunne ane noget hvidt mellem tangen hun forholdt sig roligt hun trode det var en stor fisk og ville ikke skramme den

[Enrique]

Enrique svømmede videre, men var ved at løbe tør for luft igen, og måtte op. Han begyndte at svømme op til overfladen og da han kom der op sukkede han lidt. Enrique så mod himlen og smilte endnu mere. Han dykkede ned igen, og så nogle delfiner, han svømmede hen til dem og de var glade og rolige omkring ham. Enrique smilte, og klappede dem. Hans lange hvide hår var sjovt at lege med synes en af delfinerne, den var travlt optaget af det i hvert fald. Enrique ville have grint hvis han ikke vidste han ville have dryknet af det. Delfinerne var meget flinke og de gjorde ham ikke det mindste. Enrique svømmede lidt videre, og hvis han havde været et normalt menneske ville han være end i stor fare da han lige nær tangskoven stødte ind i en stor hvid haj, men hajen gjorde ham intet, den var helt rolig, og nærmest blid. Han aede den med et stort smil, og den så rolig nok ud hele tiden. Alle ville normalt have svæmmet væk med det samme, det var som om han ikke vidste hvor farlig den var.

[Natalie]

Natalie holdt øje med det hvide hun så og fuldte efter fra en god afstand hun ture ikke komme nærmer eller sige noget delefinen hun lege med kom hen til hende og lave lyde den ville lege vider hun tysse på den og ae den over hvode den så underne på hende og svømme hen til de ander der lege med manden hun svæmme lidt tætter på men så ikke mere en fisk smutte op af hendes mave og hun kom til at grine højt hun holdt sig for munden og skyntte sig at dykke ned på bunden af tang skoven

[Enrique]

Enrique hørte sjovt nok intet, men han skulle ingen op efter luft og svømmede op. Han blev denne gang ved overfladen i noget tid. Han så på de smukke blå bølger, og det dejlige hav. Hans lange hår kunne stadig ses under vandet, da det nåede ca. 20 cm under hans knæ, han smilte charmerende og blidt. Han vidste godt han var blevet opdaget, det havde han vidst længe. Enrique lagde sig til at flyde i overfladen og lukkede øjenene, og bare ventede.

[Natalie]

Natalie kom fram igen hun så op og langsomt og forsigtig svømme hun op mod ham hun svømme lige op under hans hovde og så på hans lange hvide hun lid fingeren skrefe det ude han mærke det hun smile hans hår var blødt og fint hendes lange bl hår bølje bag hende det var lige så lanft som til hendes hale hun så på ham og svømme så lidt dyber ned af igen men stadig lige under ham

[Enrique]

Enrique lå roligt i vand overfladen, han gad ikke dykke mere lige nu, han var blevet en smule træt. Han havde lukkede øjne og var faktisk tæt på at falde i søvn, men gjorde det ikke helt. Han nynnede stille en melodi, det var en smuk melodi, som mindede om det mange ville kalde havets sang. Enrique nøde den kølige luft, og det dejlige vand, det var derfor han nynnede den melodi, havets melodi, det var fordi han synes havet var så dejligt, så smukt og så uforudsigeligt.

[Natalie]

Natalie kunne høre hans melodi gennem vand hun blev helt optage af sangen hun tak forsig hovde op til over fladen og lytte godt efter hun syntes det smukker inde hendes ejen sang hun lukke sin smukke blå øjen i og drømme sig helt væk i melodien det minde hende næsten om en vugge vise hende mors hade sunge for hende

[Enrique]

Enrique nynnede bare melodien, helt uden at tænke, han hoved blev tømt, og han kunne have fred for en kort stund. Han lå i sin helt egen lille verden, men stadigvæk var han lige der. Enrique havde det med at være fraværende, altså hans tanker og sjæl var et andet sted, end hans krop var. Det kunne faktisk være rimlig farligt specielt fordi, det tit skete når han kæmpede. Da melodien var færdig, lå han bare med lukkede øjne og lyttede til havet og alt omkring ham. Det var rart. så dejlig stille i forhold til byerne og alt det.

[Natalie]

Natalie hade lytte efter sangen helt ind til han var færdig hun svømme lidt vække med hovde over før hun smile og grinne lidt før hun hoppe op i luften og ned i vand ned mellem tangen igen mens hun grine og lege med delefinerne hun nynne også ind i mellem få toner fra det hade hade nynne mens hun smile

[Enrique]

Noget vand ramte Enrique og han smilte, han grinte lidt og dykkede så ned igen. Han elskede den dejlige følelse af vand mod hans hud. Da han kom lidt ned, kom den store haj hen til ham igen og han smilte, han hoppede op på dens ryg, og den svømmede hurtigt hend til hende og delfinerne. Enrique sagde ikke noget, han ville se hvad hun sagde til, at en stor hvid haj gjorde alt han sagde, og var så venlig i hans selvskab, delfinerne vidste det jo i forvejen, så dem ville der ikke være noget sjov i.

[Natalie]

Natalie hade ikke om dage hajen og ham før en delefine snore hende rundt hun så på hajen og forholdte sig helt roligt og smile bare varmt men holdt øjen på hajen og der efter på manden der sad oven på den hun smile

[Enrique]

Han så på hende kort, før han igen hoppede den af hajen, og svømmede hen til hende. Han gav hende et blidt tegn til at komme med op, da han ikke kunne tale her nede. Han begyndte at svømme op igen, han havde ikke så meget luft tilbage og det skulle jo ikke ende med en drykne ulykke, selv om han nok havde lidt svært ved det. Han smilte og kom op til overfladen, hvor han hev en smule efter vejret lige til at starte med. Han havde trykket den lidt for langt, kunne han godt mærke, men han klarede sig jo nok.