|
Post by Natalie on Nov 18, 2008 10:12:15 GMT -5
natalie nikke og smile mens hun roligt men hurtig svømme op og brød vand over fladen hun fjerne sit lange blå hår fra ansigte hun så på ham og vente med at sige noget til han spudte hende om noget i ren høflighed
|
|
|
Post by Enrique on Nov 20, 2008 14:27:18 GMT -5
Enrique smilte og så på hende, "Goddag frk." sagde han høfligt og han ville have bukket hvis det ikke lige var fordi de var midt ude på havet. Han smilte blidt og venligt til hende, "Håber ikke jeg forstyrre, men jeg ville bare se hvem det var der lyttede til min sang lige før" sagde han med et blidt smil, og roligt smukke øjne. Enrique's smukke gyldne øjne skinnede smuk, og hans lange hvide hår, var så smukt, når det glinsede i vandet.
|
|
|
Post by Natalie on Nov 21, 2008 2:03:52 GMT -5
Hun smile blidt med et lille fortryllen smile "natalie" sage hun venligt og smile hun holdt sig let oppe med et par baske med halen hun så på hans smukke øjen og blev helt flov hun hade ikke set noget line før smuk var han hun kendet ham ikke hade aldrig set ham før men han line en gud "Det var en meget smuk sang de sang før" hun smile og lod en hånd fjerne noget at sig lange våde blå hår fra ansigte
|
|
|
Post by Enrique on Nov 24, 2008 9:07:06 GMT -5
Enrique så på hende med et blidt og venligt blik, han smilede kærligt til hende mens han forsigtigt holdt sig oppe. "Mange tak Natalie" sagde han med en blid og kærlig stemme. Han elskede når han kunne behage folk med det han gjorde, det var altid rart synes han, og Natalie virkede som en virkelig sød person, han kunne godt forstå selv hans bedste skytsengel, kunne falde for en som hende.
|
|
|
Post by Natalie on Nov 24, 2008 10:31:34 GMT -5
Hun smile blidt mens hun pille lidt ved sit hår hun ane ikke rigtig hvad hun skulle sige hun viste hvem han var hade ikke set ham før i havet "må jeg spøre" hun tøve lidt "hvem er du og pænt sagt hvad race er de" hun så på ham med et uskyldig blik og pille mere ved sit hår og føglte sig lidt dum
|
|
|
Post by Enrique on Nov 24, 2008 13:58:09 GMT -5
Enrique grinede blidt af hende og smilede sødt til hende, han svævede blidt op af vandet, og så ned på hende, han snurrede rundt og lyste i et blidt skær. Hans lange hvide hår hang ikke ned men svævede oppe over ham. Han stoppede med at snurre og så ned på hende og svævede hen til hende med et blidt smil, og rakte hende hans hånd. "Mit navn er Enrique, og hvad jeg er, ja det er en længere historie" smilede han blidt, mens han stille svævede.
|
|
|
Post by Natalie on Nov 24, 2008 14:25:17 GMT -5
hun så op på ham og måtte dække sin øjne lidt for da lyset kom hun fjerne ¨hånden igen da hun hade vende sig til lyset hun så på ham og hans vinger hun hade kun set en før med den slags vinger hun så på han hånden og ragte ham forsigtig sin lyse hånde med de blå lidt lang runde negle hun så på ham med store beunderne øjen og med et lille sødt smil
|
|
|
Post by Enrique on Dec 4, 2008 8:38:48 GMT -5
Han trak hende ind til sig, og svævede op [Og han har altså ingen vinger, han svæver bare frit i luften]. Han holdt hende hele tiden kun i den ene hånd, men alligevel svævede hun lige så let som han gjorde. "Bare lad være med at se ned, så sker der slet ikke noget" sagde han med et smil, og en blid og venlig stemme. Hans blik var meget betrykkende så hun ikke skulle føle sig utilpas.
|
|
|
Post by Natalie on Dec 11, 2008 6:12:05 GMT -5
hun nikke bare men var bekymret vis hun blev længer tid i luften ville hunb live tør og få ben og når hun fik det var chancen for hun ingen tøj hade på stor hun lukke øjen og holdt bare faste i hans hånd
|
|
|
Post by Enrique on Dec 11, 2008 7:31:58 GMT -5
Han svævede ned til vandet igen, og lod hende blidt glide ned, før han selv hoppede ned. Han smilte til hende, "vi kan jo ikke have din ben bare sådan lige kommer sådan uventet vel" sagde han med et smil. Enrique var så glad, han kunne slet ikke holde sin kæft lukket, selvom han nok burde.
|
|
|
Post by Natalie on Dec 11, 2008 16:52:43 GMT -5
hun mærke atter vandet mod sin hale hun så på ham "hved du også jeg har ben er der noget du ikke ved om mig" hun så på ham letter rød i hovdet over han viste det
|
|
|
Post by Enrique on Dec 12, 2008 6:10:01 GMT -5
"Jeg ved skam meget om dem Natalie" sagde han roligt og smilede blidt, "Men det er skam ikke noget du skal skamme dig over, jeg ved bare meget om meget" sagde han roligt og blidt til hende, mens han svømmede lidt hen mod hende, da han var kommet lidt væk da han havde lavet sit hoved spring. Enrique var helt rolig, og han huskede bare på hvad Muramasa havde sagt, det behøvede jo ikke ske som hans hoved havde sagt det ville.
|
|
|
Post by Natalie on Dec 13, 2008 4:50:58 GMT -5
hun så på ham og tog det lidt mere roligt hun baske roligt med halen for at holde sig oven vande hun så på ham lidt gemt bag det lange blå hår
|
|
|
Post by Enrique on Dec 13, 2008 6:15:37 GMT -5
"Jeg må vidst også hellere se at komme tilbage til land" sagde han med et blidt og roligt smil, han piftede højt og den store hvide haj, kom op til overfladen og hen til ham, han smilede til den og klappede den. Enrique satte sig op på ryggen af den og smilede til Natalie og bukkede lidt, "Det har været en stor ære at hilse på dem Natalie" sagde han høfligt og smilede blidt.
|
|
|
Post by Natalie on Dec 21, 2008 11:29:14 GMT -5
hun så på ham og smile "i lige måde " hun så på hajen og så ham "jeg skal også tilbage til vagten min tur til at beskydet prinsen" hun smile før hun forsvandt ned under vande i ratning mod hav byen //out
|
|