|
|
Post by niniane on Jul 7, 2008 14:49:55 GMT -5
Niniane kom ridende i langsom skridt på den store brogede hoppe Azira. hoppen var et af de få dyr som Niniane forstod, og som forstod hendes tale. Skoven var mørk og stien sumpet. det eneste seletøj der lå på hestens brede ryg var den lille pakholder, der bar to saddeltasker og høgen Travans kurv. Lige nu svævede han lavt over den dystre halvdøde skov, klar til advarsel hvis nogen skulle nærme sig. det havde lige regnet og pludselig var stien videre oversvømmet.
|
|
|
|
Post by Miyako on Jul 7, 2008 14:57:38 GMT -5
Miyako sad et sted i skov og kunne høre lyden fra heste hove et stykke væk, hun gemte sig hurtigt og var klar til at angibe hvis nogen kom for tæt på hende, hun kunne også høre vingeslag og noget der lød som et menneskes åndedrag, hun holdt sig hele tiden skjult og var konstant på vagt. Da hesten var ikke ret langt fra hvor hun var krøb hun en smule mere sammen og sænkede sit åndedrag så det ikke kunne høre selv af hende
|
|
|
|
Post by niniane on Jul 7, 2008 15:01:46 GMT -5
"Nini... nini der er noget et sted i nærheden."
Travan landede på hendes skulder.
"Det kan lugtes langt væk... det er en hun... den er derovre..."
Høgen lagde sit hoved på sned og fokuserede på en bestemt retning. for alle andre havde den ikke sagt et pip, men dens kropssprog og solide tankestrømme gjorde det forståeligt for Niniane. det var venskab og gensidig tillid der var nøglen. hun nikkede bekræftende.
"Jeg har forstået det"
mumlede hun uhørligt for alle der var mere end femten cm væk.
|
|
|
|
Post by Miyako on Jul 7, 2008 15:06:14 GMT -5
Hun hørte vingeslagene stoppe og sad heæt stille hun vidste der var nogen men hun kunne kun høre hjerteslagene svagt så hun kunne ikke sig hvad det var, hun holdt sin vejrtrækning lav og holdt sit sværd klar hele tiden liget meget hvad
|
|
|
|
Post by niniane on Jul 7, 2008 15:12:55 GMT -5
"Hvem der?"
spurgte hun hviskende ud i luften. det var en kvinde, det havde hendes budbringere fattet, men hvad ville hun og hvem var hun?
|
|
|
|
Post by Miyako on Jul 7, 2008 15:17:29 GMT -5
hun krøb tilbage og holdt sig skjult i mørket
"selv hvem der"
hendes stemme var kold
|
|
|
|
Post by niniane on Jul 7, 2008 15:23:57 GMT -5
"En jaget... lader du mig paserer?"
hendes stemme var lav og blid, dog fuld af mistro. hun spejdede ud i den mørke dis der lå tungt mellem de våde træer.
|
|
|
|
Post by Miyako on Jul 7, 2008 15:27:03 GMT -5
"jeg er ingen jæger og heller ingen simpel tyv så hvorfor spørger du"
sagde hun koldt og hjerteløst
|
|
|
|
Post by niniane on Jul 7, 2008 15:34:24 GMT -5
"Fordi jeg nægter at være bytte mere."
hun gled af hesten.
"Hvor er hun Travan?"
høgen gled lydløst gennem luften og slog sig ned i et træ ganske tæt ved miyakos hoved.
|
|
|
|
Post by Miyako on Jul 7, 2008 15:40:49 GMT -5
hun hørte fuglen og for væk helt lydløst
"din lille fugl kan ikke hjælpe dig her"
|
|
|
|
Post by niniane on Jul 7, 2008 15:46:31 GMT -5
et smil gled over hendes ansigt.
"Du glemmer din fært. vidste du hvor godt fugles lugtesans er udviklet... men jeg gør dig ingenting... er det gensidigt?"
hun gik langsomt og nøjagtigt lige så lydløst som miyako gennem det mørke pløre, hendes lange hale og ørerne var fuldt synlige nu.
|
|
|
|
Post by Miyako on Jul 7, 2008 15:50:33 GMT -5
"jeg stoler ikke på dig ikke på nogen"
sagde hun koldt og holdt sig hele tiden i bevægelse uden at give en eneste lyd fra sig
"det er min natur ikke at stole på nogen"
sagde hun mere koldt
|
|
|
|
Post by niniane on Jul 7, 2008 15:53:06 GMT -5
"det passer mig fint. kommer du frem? jeg kan ikke føre sværd så jeg kan ikke gøre dig noget. min bue hænger udspændt på min saddel..."
hun gik langsomt tilbage mod Azira
|
|
|
|
Post by Miyako on Jul 7, 2008 15:55:55 GMT -5
"jeg holder mig i mørket"
sagde hun koldt
|
|
|
|
Post by niniane on Jul 7, 2008 16:03:52 GMT -5
"Som du vil... men der er mørkt overalt."
hendes nysgerrighed var ved at overtage.
"Hvad er du for en? en elver? en alf? et menneske?"
|
|
