|
|
Post by Shimu on Nov 21, 2008 6:37:06 GMT -5
hun så på sin vinge. "ja måske har jeg slået mig" sagde hun og tog fat i vingen men slap hurtigt da det gjorde ondt. hun sukkede og så på ham. "men husk på. hold dig fra mørke mænd. forstår du" spurgte hun hårdt og ville vide om han forstod det.
|
|
|
|
Post by Daisuke on Nov 21, 2008 11:03:59 GMT -5
Daisuke nikkede hurtigt, stadig uforstående, men hvis hun nu så bestemt sagde han skulle holde sig fra.. ja mørke mænd.. hvad hun så end direkte mente. "Hvordan kan jeg hjælpe?" spurgte han bekymret, med et blik på hendes vinge.. han havde ingen forstand på det. "Shimu? Hvad mener du med mørke mænd?" endelig gled spørgsmålet over hans læber, en smule modvilligt, han ville ikke virke dum.
|
|
|
|
Post by Shimu on Nov 21, 2008 11:06:00 GMT -5
hun så på ham og nikkede til hesten og satte hende ned igen og gik væk. "jeg mener mørke mænd. mørkt tøg hår og øjne. mørke mænd" sagde hun roligt og så på ham med rolige øjne. han hadede at gøre det men det hun havde set var for risikabelt for alle vs det skete.
|
|
|
|
Post by Daisuke on Nov 21, 2008 11:13:39 GMT -5
Daisuke nikkede let, fulgte hende få skridt inden han stoppede. "Hvis du siger det" sagde han, smilte så bare, mens han så venligt på hende.. som et lille uskyldigt barn der intet anede om hvad fremtiden bragte. "Shimu? Hvorfor sagde du, det er ham? altså mig? det forstår jeg ikke.. kender vi hinanden?" hovedet var blevet lagt på sned, og igen så han spørgende på hende.. Han var nysgerrig, heldigvis, i betragtning af at han var uvidende.
|
|
|
|
Post by Shimu on Nov 21, 2008 11:16:36 GMT -5
hun så på ham. "nej.. det gør vi ikke. men mine billeder jeg for... gør" sagde hun og så ned i jorden. "jeg ser tit syner og folk. og for tiden har det været dig jeg har set" sagde hun og så på sin vinge og så nu rundt og gjorde noget som gav genlyd i hele skoven. hun tog hutigt fat i vingen og knækkede den så den kom på plads. det lød forfærdeligt da hun gjorde det.
|
|
|
|
Post by Daisuke on Nov 21, 2008 11:23:12 GMT -5
"men.." mere nåede daisuke ikke at sige før han opdagede hvad hun havde gang i, og først var han ved at stoppe hende, da det normalt ike var den helt bedste måde.. i hvert fald ikke sådan uden videre. Det gyste gennem hele hans krop, og hvis ikke hænderne og arme var stukket frem for at prøve at holde hende tilbage fra at gøre det, havde han nok holdt sig for ørene. det gav ham virkelig kuldegysninger. Det tog ham lidt tid at ryste det af sig, og endte med bare at stå med armene om sig selv og så en anelse ned i jorden, efter at have gengaldt hendes ord i hovedet. "Syner?" spurgte han stille, nervøs for igen at spørge dumt. "Altså.. sådanne syner med.. hvad der sker eller?" han smilte skævt.. det ville være så dejligt hvis der var andre som ham, men hvor store var de chancer?.. desuden anede han ikke hvordan det kunne være han så ting.. eller hvad det var.. det var bare generende, og i grunden ville han gerne slippe af med det.
|
|
|
|
Post by Shimu on Nov 21, 2008 11:26:28 GMT -5
hun skær ansigt af smerte men begyndte pkudselig at grine. hun grinte af smerten men man kunne se hun blev syg af smerten da det var hendes ejen smerte. hun så på ham. "ja syner. men hos synske kan jo ikke se vores ejen fremtid. kun andres" sagde hun og grinte stadig lidt.
|
|
|
|
Post by Daisuke on Nov 21, 2008 11:29:24 GMT -5
Daisuke forsøgte at holde ørene lukket for hendes grineri, mest fordi han ikke synes det var specielt sjovt at hun grinte af smerte. "Ken vi ikke?" spurgte han en anelse forundret, så spørgende på hende, ligeglad med at han egentlig havde afsløret at han som hun ellers kunne se ikke kun var af en race.. Men han var nysgerrig.
|
|
|
|
Post by Shimu on Nov 21, 2008 11:34:53 GMT -5
hun så på ham. "nej det kan vi ikke. for vi vil aldrig kunne forhindre vores ejen skæbne kun andres vis vi når det. jeg har kun engang set med mig selv. med så ikke hvad der skete. så kun mig selv ligge på jorden og var død" sagde hun og grinte igen.
|
|
|
|
Post by Daisuke on Nov 21, 2008 11:37:10 GMT -5
Daisuke gjorde store øjne, greb fat i hendes ærme og hev lidt for at få hende til at stoppe sit grineri.. det var uhyggeligt. "Hvordan kan du grine Shimu? det er forfærdeligt jo" sagde han med en pibende barne stemme. Han ønskede ikke nogen døde.. egentlig forstod han ikke bare hvorfor folk ikke kunne lade være med at dø?
|
|
|
|
Post by Shimu on Nov 21, 2008 11:42:11 GMT -5
hun grinte forsæt og så på ham. "kender du ikke min race.... kender du ikke vores energi kilde. smerte og lidelse.... selv om vi ikke tåler vores ejen smerte" safde hun og var helt uhyggelig at høre på. un grinte stadig. hun havde set sit dødssted men ikke set hvordan hun skulle dø det måtte hun vente med at se.
|
|
|
|
Post by Daisuke on Nov 21, 2008 11:47:32 GMT -5
Daisuke lod sig ikke vie. shimu havde ikke virket ondt.. ikke over for ham i hvert fald.. ikke endnu da. Uanset hvordan hun så det hele, var det ikke sjovt at hun grinte når hun var kommet tilskade, det passede ikke sammen. Han sagde ikke hun skulle græde og sådan, men i det mindste ikke grine. Derfor hev han bare igen i hende, i hendes arm, og så lidt strengt, men også skræmt på hende.. bange, på en bekymret måde. "Shimu hold nu op" han kunne ikke lade være med at sige det pænt og bedende, som han var vokset op med når hun snakkede til andre.
|
|
|
|
Post by Shimu on Nov 21, 2008 11:49:59 GMT -5
hun så på ham og grinte og da han gen hev hev hun igen så han landte oven på hende. hun grinte og smilte til ham. hun synes nu det var sjovt at tage sin ejen smerte selv om det gjorde hende syg var hun ligeglad. "hold nu om med at være så kedelig. det er jo sjovt det her" sagde hun.
|
|
|
|
Post by Daisuke on Nov 21, 2008 11:53:09 GMT -5
Daisuke rette sig hurtigt op, dybt rød i hovedet over at være faldet ned over hende.. det var forkert. Han kom hurtigt på benene, og af vane, kunne han ikke lade være med at se lydigt ned i jorden, som han skulle når han havde gjort noget forkert, og han ventede sin straf. "Jeg kan bare ikke lide du synes det er sjovt Shimu" sagde han stille, og så forsigtigt på hende igen..
|
|
|
|
Post by Shimu on Nov 21, 2008 11:55:53 GMT -5
hun grinte og sætte albuerne i jorden og så på ham. "helt ærlig. MOR DIGDOG" skrig hun af grin og synes selv det var sjovt. hun stak af fra sin lærer og sin lærer meste. hun skadede sig selv og andre når hun ville. hun morede sig altid.
|
|
