|
Post by Daisuke on Nov 20, 2008 11:20:52 GMT -5
Det gippede nervøst i Daisuke da han syntes at se noget, eller nogen, bevæge sig længere henne. Han var ikke direkte bange, bare en del nervøs, for normalt gik han og Kyou ikke gennem denne skovdel, den lyse passede ham meget bedre, men denne eftermiddag, havde den mørke været den hurtigste at bevæge sig gennem, og nu gik han der, med ørene strittende op i luften, en del på vagt. Han vidste ikke hvad han kunne ende med at møde, og alt i alt håbede han at han slet ingen mødte. I hans favn gemte der sig den lille Kyou, der var en kylling som Daisuke til tider, og nu skjulte sig hos ham. Daisuke vente sig i et ryk, da han syntes at høre kviste knække bag dem, og en sagte piven kom fra ham. normalt var han ikke sådan, egentlig aldrig direkte bange, men han brød sig ikke meget om denne skovdel.
|
|
|
Post by Shimu on Nov 20, 2008 11:25:13 GMT -5
Shimu fløj over skoven og så bare lige ud da pludselig hun stoppede med alt og faldt hårdt til jorden med et bra´g. hun log bare der og da hun vågnede havde hun brækket vingen. hun så på vingen. "hmm tybisk." hviskede hun og så på himlen. en smuk sort hest kom over til hende. det var hendes hest eller dødens redskab som man kaldte det. den gik over til hende og sås på hende.
|
|
|
Post by Daisuke on Nov 20, 2008 11:35:16 GMT -5
Et hvin kom fra den i forvejen ret så forskræmte Daisuke, da braget hørtes, ikke så langt fra ham. Per automatik slyngede han armene op over hovedet, og tabte samtidigt Kyou, der med en piven ramte jorden. daisuke fik dog hurtigt styr på sig selv, det var kun fordi han var så nervøs over dette sted, at han flippede så let. Hurtigt, med tyssende trøstende ord, tog han igen Kyou op i favnen, og så den vej hvor lyden var kommet fra. Nysgerrigheden slog til så pludselig, som braget var kommet, og han kunne ikke lade være med at nærme sig med hast. Der var endnu længe til han skulle være på arbejde, eller stort set være noget som helst andet sted, så det kunne ikke skade at se hvad der havde forårsaget braget. Han betragtede, det væsen, der lå der midt i det hele, øjensynligt det der var faldet til jorden. Igen gippede det i ham, da så hesten dukkede op.. et dyr daisuke heller ikke var meget van til.. det var i grunden en ret mærkvædig dag.
|
|
|
Post by Shimu on Nov 20, 2008 11:39:47 GMT -5
hestens røde døde øjne så på Shimus vinge og så på hende. "ja ja jeg er okey. jeg har nok bare brækket vingen ikke andet" sagde hun som var det normalt. hun så rundt. "hmm hvor mon jeg er landet. hesten vrenskede og stjelede lidt og så på hende. "aha i den mørke del af skoven. ja... her sker der jo ting og sager så gælder det bare om ikke at rame nogen fælder" sagde hun og rejste sig med faldt sammen igen og så på sin fod der gav voldsomme smerter hun så vredt i jorden. "SÅDAN NOGET LORT" skrev hun vredt og slå neven ned i jorden. hun blev dog hurtigt rolig. hun var ved at blive sit gamle jeg og begyndte at grine sindsygt over smerten.
|
|
|
Post by Daisuke on Nov 20, 2008 11:46:33 GMT -5
Daisuke trippede lidt fra sin plads i skjul. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre.. allerhelst ville han bare ud af skoven inden han selv røg i en eller anden fælde, eller mødte en han ikke ønskede at møde. Men igen, kunne han ikke lade hende blive det, uden at spørge om hun skulle have hjælp, når hun nu havde slået sig?. Desuden var han nysgerrig eftre at vide hvad hun var for en, med de vinger. Det hele endte i, at han langsomt, dukkede frem fra de træer han havde gemt sig bag. "U..undskyld? E..Er du såret?" spurgte han, lidt stammende.. han var altid nervøs med nye personer.. fordi han ikke vidste hvordan de var. Alligevel kunne han ikke bare se pasivt til hvis nogen havde slået sig og var kommer tilskade.
|
|
|
Post by Shimu on Nov 20, 2008 11:49:46 GMT -5
hun grinte stadig og da han sagde noget kiggede hun på ham med sine sindsyge øjne som hurtigt forsvandet med et alvorligt blik. "dig... du var.. nej.. d3et kuan ikke passe" viskede hun. hesten så på dem og så på drengen og stjlede . det var dødens hest også kaldet dødes redskab.
|
|
|
Post by Daisuke on Nov 20, 2008 11:53:56 GMT -5
Daisuke bakkede et lille skridt, med et nervøs blik på hesten, sådan et dyr, virkede så stort.. så kunne han bedre lide Kyou der var lille og lige til at have i favnen, hvor uldtotten forresten stadig lå. Han så nervøs tilbage på hende, uden at forstå en dyt af hvad hun snakkede om.. "J..Jeg vil bare hjælpe.. hvis det er" sagde han hurtigt, for ligesom at sige at han ikke var farlig eller ude på at stjæle noget hvis det nu var det hun troede.
|
|
|
Post by Shimu on Nov 20, 2008 11:56:20 GMT -5
hun så halv vredt på ham men stirede på heste. "kom her. kom og hjælp mig op" sagde hun og hesten så på hende og gik over og tog hovet ned til hende. hun tog fat om dens hals og blev hjulpet op at stå. hun stod på en fod og så på ham. *"kom lige her" sagde hun mere stille og så på ham helt roligt.
|
|
|
Post by Daisuke on Nov 20, 2008 12:01:03 GMT -5
Daisuke bed sig nervøst i underlæben, måske han skulle have valgt at tage chancen med at forsvinde gennem skoven hurtigt og bare møde de fælder der nu kom. Men han var nu engang nysgerrig, noget i ham ville bare vide mere om denne kvinde. Derfor gik han til tvivlende hen mod hende, idet hun bad ham komme nærmere. Han forstod dog ikke en ting.. hvis hun ville have hjælp, hvorfor sagde hun det så ikke bare direkte?. i stedet for at gøre ham nervøs ved at virke.. sådan som hun virkede.
|
|
|
Post by Shimu on Nov 20, 2008 12:03:32 GMT -5
da han var hende meget nær tog hun fat i ham og hev ham over til hende imens hun så studerende ind i hans øjne. hun fik store øjne. "det er dig" sagde hun og slap ham. hun så på hesten. "det er ham" sagde hun og rysteede på hovedt. "hvem er du knægt" spurgte hun.
|
|
|
Post by Daisuke on Nov 20, 2008 12:09:55 GMT -5
Daisuke spærrede forundret øjenne po, da han pludselig mærkede rykket da hu trak ham nærmere. Han forsøgte bedst muligt ikke at virke bange, og mødte hendes blik på bedste vis. det var ikke fordi han med det samme templede hende som ond eller noget, selv hvis det havde været verdenens sødeste og venligste person i stedet for hende, havde han været lige så nervøs og forskræmt. Han forstød ikke hvad hun mente med at han var ham, men så snart hun gav slip, bakkede han væk, mens han en smule knugede Kyou ind til sig. Hunden var faldet i søvn i hans favn. "M..Mit navn er Daisuke" svarede han langsomt, og trods han også stammede der, var han ved at få mere kontrol over sig selv.
|
|
|
Post by Shimu on Nov 20, 2008 12:14:49 GMT -5
hun så på ham. "daisuke. jeg advare dig. pas på alle mørke mænd" sagde hun og så´væk imens at hun tænlte lidt på det hun havde set. "jeg er shimu" sagde hun bare og sukkede og så på sin vinge. hun begyndte at få det dårligt da hun ikke kunne tåle sin ejen smerte og lidelse.
|
|
|
Post by Daisuke on Nov 20, 2008 12:20:49 GMT -5
"M..Mørke mænd?" mumlede Daisuke uforstående.. for hvad skulle han ellers sige til det?. Han forstod virkelig ikke hvad hun mente, ordene kendte han, men meningne bag dem, gav jo ingen mening. "Shimu" mumlede han tænkende.. bare for at huske hendes navn. han var forvirret, men alt det, blev skubbet tilside, da han så hvordan hun klart fik det dårligere. "S..skal du have hjælp?" spurgte han hurtigt, klar til at gribe hende hvis der dog ville være nogen nytte i at prøve.. han var alt for svag ef noget det egentlig skulle være en ung mand. "Jeg vil hjælpe dig" sagde han, barnligt, trods han mente at han ville hvis han kunne.
|
|
|
Post by Shimu on Nov 20, 2008 16:00:19 GMT -5
hun så uforstående på ham. "ved du ikek hvem jeg er.. alle har hørt om mig. alle ved jeg er sindsyg. alle ved at jeg er en sindsyg dræber alle frgter mig" sagde hun og tog sig til hovedt d a billederne af det hun havde set for igennem hendes hovedt. hun så på ham igen. "men vis du vil hjælpe så husk på det. pas på mørke mænd"
|
|
|
Post by Daisuke on Nov 21, 2008 6:16:49 GMT -5
Daisuke sank en klump ved hendes ord om at hun var sindsyg. PÅ den anden side, selv hvis det var sandt.. så var hun såret? og eller der var såret kunne bruge hjælp så længe de nu ellers ville tage imod den. "men det vil ikek hjælpe dig.. vel? du har slået dig" Sagde han, med et lille pivende stemme, der fortalte at han inderst inde ikke var synderlig tryg ved siturationen. Han forstod heller ikke hvorfor han skulle holde sig fra mørke mænd, men når hun nu sagde det ville det nok ikke skade at følge det råd?.
|
|