Post by Elénia on Oct 5, 2008 15:04:35 GMT -5
Fulde navn: Elénia Mithrathiel.
Alder: 320år, ligner en på 23-26år.
Race: skovelver.
Status: single.
Job: ~
Dyr: hun har en hun falk som hun tit har til at side på skuldren når den ikke lige flyver rundt, og hun kan på en måde kan forstå den dog ikke helt godt, dens navn er 'inya'.
Fortid: La’keeya kan ikke huske meget af sin fortid, men af det hun kan huske var at hun blev født i en lille skov, i en eller anden bjergkæde, navnet husker hun ikke, hun blev som sagt født i en bjergskov hvor hun boede hos sin moder en dag blev hendes moder gift med et menneske, hendes mor var elver, så hun havde elverblod i sig, men hende og hendes familie levede lykkeligt lige indtil en dag, hvor hendes moder til sidst fortalte hendes papfar om hendes rigtige race.
Da faderen fik dette at vide, blev han først overrasket, så vred over at hans kone havde holdt noget så vigtigt skjult for ham, og han forlod dem, da dette skete var La’keeya kun tre år gammel, så hun husker ikke sin fader, men hendes mor gjorde sit bedste for at opdrage og forsørge La’keeya, dog var det hårdt men de klarede sig, ret godt, men igennem hele hendes levende liv, var La’keeya en outsider, og hun havde kun få venner.
Men hun var lidt ligeglad med det, dog døde hendes mor, da hun var 15år gammel, hun blev dræbt en dag hvor hendes hjemby blev overfaldet af lovløse, hun overlevede kun med nød og næppe, og det mest fordi hendes mor, havde gemt hende i deres kælder, men da hun endelig kom frem, var byen forladt og brændt ned, hun blev i ruinerne i mange uger, hvor hun sørgede, men til sidst drog hun bort fra landsbyen for at klare sig selv.
Hun rejste vidt omkring og lærte meget, dog glemte hun aldrig hvad der var sket den dag hvor hun ja mistede alt, så da hun var omkring de 22, kom hun tilbage til sin fødeby, som var blevet bygget op igen, men egnen hærgedes stadig af banditter, og hun besluttede sig for at jage disse, og hun skaffede selv våben og rustning, og hun begyndte sin jagt, som mest var hendes eget personlige hævntogt.
Hun jagede de lovløse i hele fire år, før det til sidst gik galt hun blev fanget i et baghold, hvor hun blev dødeligt såret, men hun fik kravlet væk, og kom til sidst til en skovsø hvor hun satte sig op ad et træ, med store smerter, og døden nærmede sig roligt, og hun mærkede den, og i det sidste øjeblik bad hun til guderne, hvor efter alt blev mørkt, og hun var sikker på at hun var død, men lige pludselig mærkede hun noget vådt og koldt på sit ansigt og hun åbnede svagt sine øjne.
Da hun var vågnet lidt mere rejste hun sig svagt op, og fik sig humpet hen til søen hvor hun faldt på knæ for at drikke noget vand, og til sin overraskelse så hun at hun hverken havde sår eller var blodig længere, hun vidste ikke hvordan det var sket, og hun fandt aldrig ud af det, der efter hvilede hun sig ved søen i en uges tid, hvor efter hun rejste videre, og hun blev en af skovens tavse jægere, hun kom langt i sin færden, og hun lærte mere og mere.
Hun blev dog med tiden en yderst ja ihærdig jæger, og hun jagede ikke kun dyr, men også mennesker, og andre racer, dog kun folk med ondt i sinde og lovløse, dog skette der på et tidspunkt det som fik hende til at frygte kamp alt for meget, nemlig hun kom tæt på døden igen, og lige siden det skette kæmpede hun mere i det skjulte når det kom til kamp, eller kamp på afstand.
Udseende: La’kyeea er ca. 176cm høj og hun er faktisk temmelig slank idet og hun ser også spinkel ud, men man skal ikke lade sig narre af ydret, hun har langt blond hår, og blå øjne, hun er faktisk yderst køn i visses øjne, og hun har ok kvindelige former, hun gør dog ikke meget ud af sit udseende.
Hvad tøj angår kan det meste ses på billedet som kommer, dog går hun udover det med en mørkegrøn kappe som ved hjælp af en form for elver magi, kan falde i et med omgivelserne, indtil man kommer yderst tæt på, den går hun altid med, og hun går med nogle mørke læder støvler som er bygget til at kunne holde til lange vandringer, både kappe og støvler er slidte.
Personlighed: La’kyeea er en yderst indelukket person som kun siger yderst lidt, vis hun endelig siger noget, dog fortrækker hun at holde sig til skyggen, hvor hun kan holde øje med ting og personer, det er i hvert fald sådan hun er ud af til, men det er nu også lidt af hendes personlighed i bund og grund, hun siger kun noget vis hun finder det nødvendigt, og selv når hun gør det er det tit kun et ord eller en kort sætning, men hun er ikke typen som hader alt og alle.
Dog har hun en stor svaghed nemlig at hun til tider er yderst naiv, og vis en person prøver hårdt nok, er hun nem at overtale til visse ting, hun ved at hun er naiv, og hun gør sit bedste for at komme over dette, hun er også yderst venlig af sind og hun tror på det bedste i folk, det er noget der er sket i hendes lange liv, men i hendes dybeste sind lure et mørkt had som kommer af den hævntørst der blev vækket i hende, men den ligger dybt og glemt for tiden.
Men hun er dog i bund og grund en ja skovelver, så det ligger til hendes natur at beskytte og hjælpe, dem som har brug for hjælp og beskyttelse, og hendes lange liv som rejsende og jæger har gjort at hun ikke indgår i kamp, med mindre hun er sikker på at hun har en lille chance for sejer, men dog vil hun helst undgå kamp, men vis det bliver nødvendigt så kæmper hun, men ellers ikke, hun er dog også yderst lærevillig og elsker at lære nyt, og det er nok det eneste hun ikke bliver træt af.
Minder: da hendes hjemby blev plyndret og hendes mor dræbt de to gange hun var tæt på døden glemmer hun aldrig.
Land: det forenede land, er der dog yderst sjældent.
Styrke:
Hun er yderst lærevillig.
Hun er faktisk en yderst god kriger.
Hun er god til at kæmpe med sværd og en mester med bue.
Hun har lært at bevæge sig så godt som lydløst gennem skov og krat.
Hun er altid til at stole på, især hvis man står hende nær.
Hun forstår sig til en vis grænse på lægekunst.
Hun forstår sig på alle former for husarbejde.
Svaghed:
Hun er naiv.
Hun er ikke typen som slutter sig til, eller starter en kamp, med mindre hun har en chance for at vinde.
Hun er ikke spor sikker hvad kærlighed angår.
Hun kan ikke tåle alkohol, og selv et glas går hende lige til hovedet.
Hun har en frygt for døden og dennes ’tjenere’.
Hun har en dårlig hukommelse, især hvad hendes fortid angår.
Hun er ikke typen som taler højt om sine meninger.
Hun er til tider, for forsigtig af sig.
Andet:
Hun er ikke helt sikker på sin seksualitet, men nok lettere biseksuel.
Hun går tit med et sværd ved sin side, eller en daggert og hun har en elver langbue.
Alder: 320år, ligner en på 23-26år.
Race: skovelver.
Status: single.
Job: ~
Dyr: hun har en hun falk som hun tit har til at side på skuldren når den ikke lige flyver rundt, og hun kan på en måde kan forstå den dog ikke helt godt, dens navn er 'inya'.
Fortid: La’keeya kan ikke huske meget af sin fortid, men af det hun kan huske var at hun blev født i en lille skov, i en eller anden bjergkæde, navnet husker hun ikke, hun blev som sagt født i en bjergskov hvor hun boede hos sin moder en dag blev hendes moder gift med et menneske, hendes mor var elver, så hun havde elverblod i sig, men hende og hendes familie levede lykkeligt lige indtil en dag, hvor hendes moder til sidst fortalte hendes papfar om hendes rigtige race.
Da faderen fik dette at vide, blev han først overrasket, så vred over at hans kone havde holdt noget så vigtigt skjult for ham, og han forlod dem, da dette skete var La’keeya kun tre år gammel, så hun husker ikke sin fader, men hendes mor gjorde sit bedste for at opdrage og forsørge La’keeya, dog var det hårdt men de klarede sig, ret godt, men igennem hele hendes levende liv, var La’keeya en outsider, og hun havde kun få venner.
Men hun var lidt ligeglad med det, dog døde hendes mor, da hun var 15år gammel, hun blev dræbt en dag hvor hendes hjemby blev overfaldet af lovløse, hun overlevede kun med nød og næppe, og det mest fordi hendes mor, havde gemt hende i deres kælder, men da hun endelig kom frem, var byen forladt og brændt ned, hun blev i ruinerne i mange uger, hvor hun sørgede, men til sidst drog hun bort fra landsbyen for at klare sig selv.
Hun rejste vidt omkring og lærte meget, dog glemte hun aldrig hvad der var sket den dag hvor hun ja mistede alt, så da hun var omkring de 22, kom hun tilbage til sin fødeby, som var blevet bygget op igen, men egnen hærgedes stadig af banditter, og hun besluttede sig for at jage disse, og hun skaffede selv våben og rustning, og hun begyndte sin jagt, som mest var hendes eget personlige hævntogt.
Hun jagede de lovløse i hele fire år, før det til sidst gik galt hun blev fanget i et baghold, hvor hun blev dødeligt såret, men hun fik kravlet væk, og kom til sidst til en skovsø hvor hun satte sig op ad et træ, med store smerter, og døden nærmede sig roligt, og hun mærkede den, og i det sidste øjeblik bad hun til guderne, hvor efter alt blev mørkt, og hun var sikker på at hun var død, men lige pludselig mærkede hun noget vådt og koldt på sit ansigt og hun åbnede svagt sine øjne.
Da hun var vågnet lidt mere rejste hun sig svagt op, og fik sig humpet hen til søen hvor hun faldt på knæ for at drikke noget vand, og til sin overraskelse så hun at hun hverken havde sår eller var blodig længere, hun vidste ikke hvordan det var sket, og hun fandt aldrig ud af det, der efter hvilede hun sig ved søen i en uges tid, hvor efter hun rejste videre, og hun blev en af skovens tavse jægere, hun kom langt i sin færden, og hun lærte mere og mere.
Hun blev dog med tiden en yderst ja ihærdig jæger, og hun jagede ikke kun dyr, men også mennesker, og andre racer, dog kun folk med ondt i sinde og lovløse, dog skette der på et tidspunkt det som fik hende til at frygte kamp alt for meget, nemlig hun kom tæt på døden igen, og lige siden det skette kæmpede hun mere i det skjulte når det kom til kamp, eller kamp på afstand.
Udseende: La’kyeea er ca. 176cm høj og hun er faktisk temmelig slank idet og hun ser også spinkel ud, men man skal ikke lade sig narre af ydret, hun har langt blond hår, og blå øjne, hun er faktisk yderst køn i visses øjne, og hun har ok kvindelige former, hun gør dog ikke meget ud af sit udseende.
Hvad tøj angår kan det meste ses på billedet som kommer, dog går hun udover det med en mørkegrøn kappe som ved hjælp af en form for elver magi, kan falde i et med omgivelserne, indtil man kommer yderst tæt på, den går hun altid med, og hun går med nogle mørke læder støvler som er bygget til at kunne holde til lange vandringer, både kappe og støvler er slidte.
Personlighed: La’kyeea er en yderst indelukket person som kun siger yderst lidt, vis hun endelig siger noget, dog fortrækker hun at holde sig til skyggen, hvor hun kan holde øje med ting og personer, det er i hvert fald sådan hun er ud af til, men det er nu også lidt af hendes personlighed i bund og grund, hun siger kun noget vis hun finder det nødvendigt, og selv når hun gør det er det tit kun et ord eller en kort sætning, men hun er ikke typen som hader alt og alle.
Dog har hun en stor svaghed nemlig at hun til tider er yderst naiv, og vis en person prøver hårdt nok, er hun nem at overtale til visse ting, hun ved at hun er naiv, og hun gør sit bedste for at komme over dette, hun er også yderst venlig af sind og hun tror på det bedste i folk, det er noget der er sket i hendes lange liv, men i hendes dybeste sind lure et mørkt had som kommer af den hævntørst der blev vækket i hende, men den ligger dybt og glemt for tiden.
Men hun er dog i bund og grund en ja skovelver, så det ligger til hendes natur at beskytte og hjælpe, dem som har brug for hjælp og beskyttelse, og hendes lange liv som rejsende og jæger har gjort at hun ikke indgår i kamp, med mindre hun er sikker på at hun har en lille chance for sejer, men dog vil hun helst undgå kamp, men vis det bliver nødvendigt så kæmper hun, men ellers ikke, hun er dog også yderst lærevillig og elsker at lære nyt, og det er nok det eneste hun ikke bliver træt af.
Minder: da hendes hjemby blev plyndret og hendes mor dræbt de to gange hun var tæt på døden glemmer hun aldrig.
Land: det forenede land, er der dog yderst sjældent.
Styrke:
Hun er yderst lærevillig.
Hun er faktisk en yderst god kriger.
Hun er god til at kæmpe med sværd og en mester med bue.
Hun har lært at bevæge sig så godt som lydløst gennem skov og krat.
Hun er altid til at stole på, især hvis man står hende nær.
Hun forstår sig til en vis grænse på lægekunst.
Hun forstår sig på alle former for husarbejde.
Svaghed:
Hun er naiv.
Hun er ikke typen som slutter sig til, eller starter en kamp, med mindre hun har en chance for at vinde.
Hun er ikke spor sikker hvad kærlighed angår.
Hun kan ikke tåle alkohol, og selv et glas går hende lige til hovedet.
Hun har en frygt for døden og dennes ’tjenere’.
Hun har en dårlig hukommelse, især hvad hendes fortid angår.
Hun er ikke typen som taler højt om sine meninger.
Hun er til tider, for forsigtig af sig.
Andet:
Hun er ikke helt sikker på sin seksualitet, men nok lettere biseksuel.
Hun går tit med et sværd ved sin side, eller en daggert og hun har en elver langbue.
