|
|
Post by Kiara on Aug 15, 2008 14:54:19 GMT -5
Det var aften. Mørket havde for længst sænket sig over shadowtown, og fuldmånen var ikke ligefrem til at overse i de beduggede vinduer i den Sorte Kro.
Kiara kiggede med afsky over på den mand der sad og savlede over en af hendes veninder der netop serverede drikkelse til ham. hun hadede sådanne typer. Ligesom hendes ulækre stedfar, der havde gang på gang fanget hende og misbrugt hendes ønsker på det groveste - de mest ubehagelige og ondsindede ønsker, selviske og nederdrægtige. Dem som havde gjort ham rig,. Dem som havde gjort ham smuk. Dem som havde gjort ham yngre. Dem der gav ham flere ønsker!
Hun blev blot mere hidsig i sit indre da hun så ham lægge en hånd på hendes stakkels medarbejders lår. Så hendes ydre handlede hurtigt og instinktivt.
Uden videre gik hun over med sin bakke hvorpå et billigt vinglas med øl i stod. Og så, da hun nærmede manden, skubbede hun bakkel lige akkurat nok til at han fik klirret glasset og øl ned af sig. Manden stirrede målløst ned på sig og dernæst ondt på hende.
"Ups... Det var viirkelig ikke med vilje. De må hellere tørre op efter dem.. Mig og min kollega har meget travlt."
Da hun vendte sig om mærkede hun en hård og robust arm på hendes skulder - Og hurtigt blev katanaens skede og skaft vist frem under gevanderne. Hun hvæsede lavt til ham, at han hellere burde holde fingrene for sig selv, inden hun uden nogen form for anden talelyst gik fra ham, og bød i stedet en ung fyr velkommen. Tankerne var stadigt på manden. Så provokerende...!
|
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 15, 2008 15:07:05 GMT -5
Vraltrende ind kom Ritsuka eller nærmere blev han skubbet. Han tog en bakke hvor der stod nogle glas og noget vin. Han fumlede lidt med at komme over til bordet hvor han hurtigt stillede glassene og vinen, før han tog bakken og forsvandt tilbage igen.
Han stillede bakken på disk bordet igen før han satte sig på en stol.
Snart blev han 16 - selvom ingen i baren alligevel huskede på det.
Han sukkede og strøg en hånd gennem sit hår, før han futtede over og tog bakken igen.
De mennesker skræmte ham virkelig.
|
|
|
|
Post by Kiara on Aug 15, 2008 15:14:38 GMT -5
Den unge dreng, som blot havde gået forbi hende stedet for at smile til hende, fangede hurtigt hendes blik. Henrykt over at der endeligt kom lidt ungt blod til kroen, skyndte hun sig hen og tog bakken ud af hans hånd og smilede sødt til ham. "Duh, det er mit arbejde, ikke dit.... Kom, lad os gå over til dit bord, ikke?" Hun blinkede let til ham inden hun svansende gik over til hans bord som hun nøje havde set hvilket var. Hun lagde bakken der, og åbnede vinen for ham, temmeligt ligeglad med de skeptiske blikke kroværten sendte hende. Hun smilede venligt til den lille nuttede fyr... han havde ører. Kært!
|
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 15, 2008 15:38:57 GMT -5
Ritsuka blev nærmest fjernet fra sit job da han pludselig skulle sæte dig og det hele. Han kiggede lidt på kvinden før han ømmede sig og sagde; "Jeg arbejder her altså også..."
Han kiggede lidt på hende og undrede sig lidt over at han ikke havde set hende før.
Hendes arbejde ? Hvad skulle han så lave? Og hvordan skulle han tjene penge overhovedet til sin mor og ham? Indviklet.
De kunne da ikke bare sådan skifte ham ud?!
|
|
|
|
Post by Kiara on Aug 15, 2008 15:44:32 GMT -5
hun kiggede over på ham, mens smilet blev større og øjnene nysgerrigere "Virkelig?? Nej hvor.... behageligt. Er du ny, eller har vi bare aldrig mødt hinanden før? For jeg ville da havde husket dine ører med det samme..." Hendes stemme blev lidt lavere, og kroværten kiggede igen underligt på hende. Så grinede hun let, og klappede på stolen ved siden af hende "Kom! Vi tar' en pause... Det skader ikke... " Hun smilede let, før et dødsens blik blev sendt mod kroværten hvis blik dernæst blev sænket.
Hun smilede glad, og kiggede derefter på Ritsuka igen. Rigtig kær. Lidt barnlig, men det gjorde ham bare rigtig kær. Hendes magiske essens kunne næsten mærkes. De personer derinde der var magiske ville nok svagt kunne mærke hendes Djinn-hed.
|
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 15, 2008 15:55:14 GMT -5
"Virkelig?? Nej hvor.... behageligt. Er du ny, eller har vi bare aldrig mødt hinanden før? For jeg ville da havde husket dine ører med det samme..." Hendes stemme blev lidt lavere, mens Ritsuka kiggede mere underligt på pigen. Hans ører?
Så grinede hun let, og klappede på stolen ved siden af hende "Kom! Vi tar' en pause... Det skader ikke... " - Ritsuka skulle til at protesterer med lod det ligge. Det var alligevel rimelig uhøfligt, men han var ikke træt og havde næsten ikke lavet noget.
Sukkende sad han der alligevel og slog lidt benene mod stolen, før han lagde sine ører lidt tilbage. Hans hale lå ellers også bare indtil den begyndte at bevæge sig lidt mens ørene bevægede sig frem.
|
|
|
|
Post by Kiara on Aug 15, 2008 15:59:42 GMT -5
*Kawaaiii....*
Hun smilede let og kiggede nysgerrigt på ham. Han virkede ikke særlig venlig. Måske var han bange, eller? "Hvad hedder du?" Spurgte hun venligt og glattede sin tjenerkjole, og foldede hænderne i skødet. Hun ville nærmest blive ked af det hvis han ikke ville sige det. Men så ville det jo også bare være surt, ikke?
Hun strøg fraværende noget hår væk fra hovedet, og om bag et øre.... Hendes grønne øjne ijagttog ham.
|
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 15, 2008 16:12:30 GMT -5
"Hvad hedder du?"
Ritsukas ører drejede over imod pigen før han vendte hovedet. Hans lillae øjne kiggede på hende, før han bed sig selv lidt i læben.
Der gik lidt tid før han svarede; "Ritsuka.. Shinsuke Sato.."
Han kiggede ned på sine lår hvor han holdte sine hænder, som ellers holdte godt fast i hans trøje. Han sparkede stadig til stolen med benene mens hans hale svigede lidt frem og tilbage.
Han var lidt genert til tider, andre tider var han fuldkommen kold.
|
|
|
|
Post by Kiara on Aug 15, 2008 16:17:27 GMT -5
"Ritsuka..... Kønt navn. Det passer til dig^^" Hun smilede let, og var meget bevidst på hans sparkeri. Nervøs? Genert? Irriteret?... Hun kunne ikke formulere det, og det irriterede hende gevaldigt. Men hun havde ikke lyst til at bruge sine evner for at få det at vide. Hvad skulle hun det for?
"Mit navn er Kiara Noir... Caffire. En glæde at møde dig!" Lige i øjeblikket virkede hun bare venlig. Hun ville jo ikke skræmme ham, vel? han virkede jo som en lille sød dreng...! Så nuttet. Hun havde allerede lyst til at kramme ham ind til sig. Men det ville nok ikke være så smart...
|
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 15, 2008 16:23:02 GMT -5
"Ritsuka..... Kønt navn. Det passer til dig^^" Hun smilede let, før Ritsuka fik et stød gennem hjertet. Han stirrede ud i luften og kiggede nærmer epå ingenting før han hørte Seimeis stemme; "Ritsuke? Kønt navn ikke? Det passer til dig broder."
Han havde stoppet sit sparkeri og kiggede mere trist ned på gulvet.
Seimei.. Hvorfor forlod du os bare? Jeg savner dig.. Hvordan skal jeg kunne klare mig rigtig? Jeg forstår ikke denne verden.. Hjælp mig Seimei tænkte han og sukkede ud.
"Mit navn er Kiara Noir... Caffire. En glæde at møde dig!" Ritsuka kiggede bare og kiggede op på hende med lidt triste øjne.
|
|
|
|
Post by Kiara on Aug 15, 2008 16:30:29 GMT -5
Hun bed sig i læben. Havde hun sagt noget forkert? Hun kiggede længe på ham, og kom så med et lidt opgivende udtryk (som på billedet) ".... Undskyld hvis jeg har ulejliget dig på nogen måde, Ritsuka-kun.... Jeg ville bare gerne være venner med nogen her..." Hun pillede lidt i bordkanten uden at se på ham. Det var da helt naturligt at blive afvist, helt naturligt. Ikke? Hun bed sig hårdt i læben. Hun var ikke vandt til at folk ikke kunne lide hende....
|
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 15, 2008 16:38:40 GMT -5
".... Undskyld hvis jeg har ulejliget dig på nogen måde, Ritsuka-kun.... Jeg ville bare gerne være venner med nogen her..."
Ritsuka rystede lidt på hovedet fr han kiggede ned i gulvet; "Bitsuni..." mumlede han mere før han kiggede op igen. Bitsuni var den sprog som han snakkede, eller ordene kom fra det sprog. Bitsuni var også en andne måde at sige lige meget eller ikke noget på. Han sparkede igne lidt til stolen og sagde så; "Nå men... Jeg skal også arbejde.." han hoppede ned fra stolen og gik over til en bakke hvor han stillede nogle glas på.
Han turde ikke selv spørge - men hvis det nu var de kunne ses igen efter arbejdet?..
Tosset ide. Det forsvandt hurtigt fra hans hovede igen.
|
|
|
|
Post by Kiara on Aug 16, 2008 8:14:46 GMT -5
Hun sukkede mens hun tog en ny bakke og gik tilfældigt rundt og samlede tomme glas og flasker op fra bordene. Af og til blev hun puffet til at nogle svin, men denne gang gjorde hun ikke rigtigt noget ved det. Faktisk lagde hun ikke mage til det. Fordi hendes tanker lå på hvor lidt drengen kunne lide hende. Han hadede hende, ingen tvivl.
Idioten som havde gramset på hendes veninde før smilede ondt da hun kom over til ham - og rullede uden videre den flaske han havde drukket af hen mod Kiara, så hun trådte på den og begyndte at snuble, falde bagover
"Eh?! Aahh!" For det første vågnede hun først fra sin døs nu, og for det andet andet var det utrolig pinligt. Brugte hun sine evner, ville hun blive opdaget, og hun ville ikke kunne nå at støtte sig væk!!
|
|
|
|
Post by Ritsuka on Aug 16, 2008 8:41:20 GMT -5
Som sagt var pigebarnet ved at falde, og ingen tvivel om hun ikke havde styr over det; "Eh?! Aahh!"
Ritsuka kiggede op og opdagede hurtigt hvordan pigen dansede.
Han stillede hurtigt bakken fra sig, og brugte en hånd til at hoppe over bordet i et hop. Han landte på benene og løb hen til pigen før han lænte sig tilbage af, tog fat i bord kanten og holdte hende samtidig sin ene arm.
Selvom han ikke var stærk, havde han alligevle et godt fast greb denne gang og stod sådan han ikke kunne vælte helt. Han kiggede på hende med ørene lidt tilbage før de kom frem igen.
|
|
|
|
Post by Kiara on Aug 16, 2008 8:51:58 GMT -5
*Shit!*
Hun kiggede overrasket op på Ritsuka, hvorefter en irriterende rødmen langsomt steg til hendes mælkehvide kinder og gjorde det temmelig opblagt at hun var pinligt berørt, og rødmen slog tydeligt op da hun så i hans øjne... "uhn...." Hun kunne mærke sin essens berøre hans - Det ville sige at han nu vidste hvilken race hun var....!
Hun lukkede øjnene hårdt i, og rev sig ud af hans greb og holdt derefter om sine skuldre... Shit. Sort shit.... Hun var blevet så overrasket...! Den berøring samt hendes overraskelse og uforberelse var nok til at hun var blevet fanget af ham ved et uheld. Hun kiggede skræmt på Ritsuka med en stor rødmen der dækkede kinderne...
|
|
