træt

[Hitomi]

hun blev vred "JEG SAGDE SE PÅ MIG" sagde hun og man kunne høre at der også var lidt grød i stemmen "se nu bare på mig" sagde hun med enbedende stemme

[Haldir]

han så på hende uden at sige noget han vendte blikket mod hesten "de behøves ikke at råbe deres højhed

[Hitomi]

hun sukkede og vendte sig om "De vil ikke forstå det. ingen forstår hvordan det er" sagde hun og åbnede lågen ind til tigerne og tigerne gik ud og så på manden. Hitomi vendte sig igen "vis De har set på mig så sig hvad De så"

[Haldir]

"jeg ser en ung og smuk kvinde der ikke nyder sit liv i luksus og ønsker hun var en anden" han så på hende "du har det let og jeg forstår det gidt

[Hitomi]

hun rystede på hovedt "De tror jeg har det let. men det har jeg ikke vis du kigger bedre efter ser De hvorfor" sagde hun og bevægede stadig ikke øjnene. hun så ikke på ham eller noget andet hendes blik rørte sig ikke. tigerne gik over på hver side af hitomi og brølede af manden

[Haldir]

han blev ikke skræmt af det "hvad mener de" han kom hen til en tiger og klappede den beroligende

[Hitomi]

den snappede efter ham. det var som om de mærkede hitomis følelser.
"se mig i øjnene vis De kan" sagde hun roligt men var trist over ingen forståd hendes lidelser i livet

[Haldir]

han så på hende "deres højhed de....." han måbede og gik hen til dem "det er jeg ked af det så jeg ikke det var ikke min mening at såre dem" han havde prøvet ikke at kunne se før men aldrig i særlig lang tid

[Hitomi]

hun sukkede "det såre mig kun at De tror at kongelige har det nemt" sagde hun og lavede en bevægelse hen over tigerne og de nussede hovedt op af hende og gik tilbage i buret

[Haldir]

han fik lyst til at holde om hende og trøste hende "for mig har alle det nemt" sagde han "han så på den ring han havde arvet fra sin far han sukkede trist "mine forældre døde da jeg var helt ung" han så ringen "min fars ring er det eneste jeg har tilbage" sagde han den var smuk formet som to snoede slanger og en grøn sten i midten

[Hitomi]

hun vendte sig om og gik ind i stolen "ingen er ens, jeg er den af de konger og dronninger her i landende som har svært at opfylde kongerigets ønsker" sagde hun roligt imens om kom over til en kæmpe dør og gik ind det var nærmest en kæmpe skov der inde

[Haldir]

han gik efter hende "hvis jeg kan hjælpe så sig til" sagde han "og så ind han turde ikke gå ind uden at spøre om lov

[Hitomi]

hun gik ind og kunne ikke høre hans skridt "skal De ind eller hvad" spurgte hun

[Haldir]

han fuldte hende "deres højhed er der noget jeg kan hjælpe dem med" sagde han og så på ringen

[Hitomi]

hun rystede svagt på hovedt og pegede på døren med en finger og døren lukkede sig. hun piftede en høj tone og en smuk og elegangt hyppogrif kom frem fra himlen