Back to the Osiens

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus så på hende, "goddag Natali, jeg vil ikke være uhøflig," han bukkede svagt for hende, "mit navn er Bartimæus," han vidste ikke hvad han regnede med, men måske et forskrækket udbrud, men anede det virkelig ikke, men han håbede det blev sjovt.

[Natalie]

hun lage en flad hånd ved bryste og slig blidt næven ned "nu husker jeg dig du er prinsen tænk jeg kunne glemme det" hun smile stak tungen skævt ud og blinke hun så bde sjov og nutte ud sådan hun smile "rart at møde dig hvad bringer dig helt her ud" hun smile blidt

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus smilte til hende, "ja jeg er prinsen, og hvad jeg laver her," han smilte og grinte lidt, "bare mellem os to, så pjækker jeg fra mine pligter, jeg vil hellere lege med fiskene, eller en smuk havfrue," han smilte og svømmede lidt bagud, han blinkede og farten steg, han forsvandt snart igennem tanget.

[Natalie]

hun grine og svømme efter ham men kunne ikke finde ham hun svømme langs bunden og så rundt efter ham hun så nogle fiske der tulle rundt hun smile og svømme roligt vider mens hun nynne lidt

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus smilte, han kunne tale med dyrene han vidste præcis hvor hun var, han kom svømmende bagfra, og lagde armene om hende, "bøh lille natali, den store farlig prins er her," han grinte en smule, og krammede hende lige nu, mest for at se en reaktion, hun var sød og han havde det som en teenager igen.

[Natalie]

hun fik et chok og rødme da han kramme hende "iiiih tosse hvode du skramte mig " hun grine og ragte armen bag ud og kilde ham drillen i siden og håbe han var kilden hun syntes han var sjove ikke som ander og heller ikke snoppe som hun hade trode kongelie var

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus smilte, men da hun kildede ham grinte han, og trak sig væk fra hende, "ikke kilde, det unfair," han smilte og svømmede ind i tangen igen, men sekundtet efter skreg han, mest i chok, en fælde havde fat på ham, det var en simpel fælde med noget tang, der bandt personen, hans ene fod og de to arme var bundet, armene var bundet sammen, og benet for sig selv, han hev og sled, men det gav ikke slip, "dumme tang."

[Natalie]

hun grine da hun kilde ham og fuldt ham med ind i tangen men fik et stort chok da han blev fange hun holdt sig for munden og fnise og svømme så hen til ham "jamen dov jeg skulle vist have mit spyd med mig" hun grine og begyndt at hive i tangen for at få ham fri det minde hende om hun skulle huske sit arbejde

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus så på hende, "spyd, hvorfor har du dog et spyd," han så spørgende på hende, "vær lige sød at flytte dig lidt," han smilte og ville ikke have hun kom tilskade, det kunne han jo ikke have, men han ville helst gerne fri meget hurtigt, for det var lidt kejlet, især som prins at sidde fanget.

[Natalie]

"jeg er vagt på slotte der har jeg arbejde et par år" hun smile og så på ham "okay" hun svømme lidt væk så igen på ham hun viste ikke hvordan han ville komme fri men det så lidt komisk ud som han sad fast der

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus så helt paf ud, at hun var en af hans vagter, han smilte lidt, og der gik ikke et sekundt før der kom en energi udladning fra ham, det var selvfølgelig magisk energi, og selvfølgelig fra hans Djinn krafter, magien havde opslugt eller rettere, pulviriseret tanget, selvfølgelig kunne det ikke dræbe hende, hun stod ude for række vidde, og selv hvis hun var blevet ramt, ville hun nok bare blive forbrændt, og få en flyvetur, men tanget var væk.

[Natalie]

Natalie holdt en hånde før øjen og var fløjen lidt væk hun mære det brændt lidt på hendes arm men tog sig ikke af det hun svæmme lidt op fra tangen og så rundt hun hade en fornæmmelse af det var dumt at sige hun var en af hans vagte så hun begyndt at svømme mod hav riget

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus så omkring, men hun var væk, han svømmede omkring men kunne ikke finde hende, han så en smule trist ud, han vidste godt hun var vagt nu, men kunne han snakke med hende igen, det var han ikke sikker på, han rystede på hoved og svømme opad, op til overfladen, han smilte og dykkede igen, ned i vandet, ned mod sit slot, han ville snakke med hende.

[Natalie]

Hun svømme stille og roligt mod slotte hun viste hun nok så ham igen med på det tidspunkt ville hun bare være en simpel vagt og ikke være at tale med hun stoppe korte og kunne se slotte i det fjerne hun sukke lidt før hun svømme vider

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus kom svømmende, han kunne se hende i det fjerne, men ville ikke op til hende, han ville huske hende, og hundrede procent sikker på han ville snakke med hende, en gang til, hun var ikke som de andre, mere et barn, ligesom ham selv.