lidt i fred

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus sad på en sten i vandet, hans overkrop var nøgen, og han havde stort set kun bukser på, hans hår var vådt men let og fuld af liv, dråperne sad på hans krop, og han drak vandet, det kørte ned af hans krop, tydeligvis ud af et par gæller bag ørerne, han var også nede i vandet regelmæssigt.


(så han ikke tager fra sine vigtige 2 timer)

[Muramasa]

Muramasa gik rundt på stranden i sit ilutions udseende. han gik rundt og så ned i sandet. han havde varme venlige øjne som ikke var til at tage fejl af. hans varme tyede på at han ikke havde noget ondt i sig og ikke en eneste ond tanke.

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus så hen mod skridtene, der kom en mand, han så ganske enlig ud, han smilte og vendte sig så han så mod personen, der ville være 3 meter selv hvis den anden gik ned til vandkanten, så han ville ikke føle sig truet af den anden, han var i sit element, ikke at han regnede med et angreb, men man skulle altid være beredt.

[Muramasa]

han gik roligt rundt og så ned på vandet ved kanten og pegede på det og en vand stråle kom over til ham og han begyndte at snø den om sin finger. han var helt roligtt og vandet aflød ham uden at være bange selv vandet kunne mærke at han var god.

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus smilte, "goddag, Muramasa, jeg har hørt om dig," han havde før hørt om ham, men aldrig set ham, han smilte dog og følte den andens aura, han følte sig tryk, men måske var det bare en anden person, som mindede utrolig meget om Muramasa.

[Muramasa]

han så ud på havet og smilte til ham. "godaften min Prins" sagde han med et smil. hans varme øjne var venlige og ikke en eneste ondskab i sig. han kørte stadig vandet om sine fingre. han så roligt på ham og kunne se på ham at han følte en aura til.

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus smilte, "velkommen til grænsen, til mit rige, hvordan er udsigten så," han smilte og tog noget vand i munden, hans øjne så ind i Muramasa's, de var dejlig beroligende, "kender du til de andre kongelige, fra de andre riger, her, over vandets stilhed," han så spørgende på ham, han ville gerne have et råd, og Muramasa var gammel, ældre end Bartimæus selv.

[Muramasa]

Muramasa smilte og gik lidt ud mod vandet og trådte men faldt ikke i. han gik på vandet. han smilte. "ja lidt. jeg kender Prinsesse Anissa. jeg er hendes lærer mester" sagde han og smilte. han var helt roligt og var kun lidt fra ham nu. Muramasa kunne gennemskue ham vis han ville men så kun hans race. han smilte og log vandet komme tilbage hvor det var hjemme.
"er der da noget de vil vide om de kongelige her på landet"

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus smilte, "jeg har snart et møde med Hitomi, om en ny freds traktat, de andre lande kommer nok også snart, de er jo nye deres regenter," han rejste sig op så han stod på stenen, han var cirka en halv meter under muramasa nu men det gjorde ikke noget, "er de til at stole på, du burde vide med din alder at folk på land bryder deres alliancer, jeg har selv mødt en del uærlige mennesker, og andre racer."

[Muramasa]

han så på ham og smilte. "anissa kan man stole på. hun er villij til at gøre alt for at lærer og for at hjælpe. De skal ikke bekymre Dem om hende men Prinsessen fra Dark land er jeg så ikke så sikker på da jeg har hørt forskellige ting om ham. men jeg ved. at prinsesse Hitomi og Prins Veneur er gode venner" sagde han og smilte venligt. han bad vandet om at bære ham op så han var på højte med Bartimæus

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus smilte, "så du ved ikke hvorvidt Hitomi og den kære prins kan stoles på, men jeg tager dine ord for gode, og vil snakke med Anissa, hvis hun vil lytte, og hvis chancen byder sig," han smilte og tænkte selvfølgelig også på giftemål, både Hitomi og Anissa ville give utrolig magt til landene, men hvis Hitomi og Veneur elskede hinnanden, kunne det både være godt, men også katastrofalt.

[Muramasa]

han smilte. "jo for jeg har holdt øje men med kære Anissa og hende og Hitomi har det godt sammen og jeg har set hitomi rundt om kring. hun finder ikke på at skade uden at der er en grund til det. og den grund er hendes folk for det meste" sagde han og smilte. han var jo en stor skytsengel og kunne godt se på ham hvad han tænkte på og smilte bare, "bare rolig. der findes nok en som vil giftes med dig" sagde han med et smil.

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus så på Muramasa, "det er jeg ikke i tvivl om, hverken det ene eller det andet, men jeg frygter Veneur, hvis han kan udnytte Hitomi, snyde hende eller på anden måde få hendes magt, så kan vi vente os en katastrofe, jeg vil ikke udsætte mit folk for en krig til, heller ikke de andre kongelige, de to prinsesser, er stadig for unge," han så mod land, han vidste godt han var en smule paranoid lige nu, men han kunne ikke bare stole på land folkene, de var ikke så tit til at stole på, han ville undvære en ny krig så godt han kunne.

[Muramasa]

han smilte "måske men Veneur er ikke meget ældre. et år" sagde han og smilte. "men bare rolig. jeg tror næppe det vil ske når Hitomi er på tronen. hun er måske blind. men ikke dum" sagde han og smilte til ham og havde set være konger end Hitomi som dronning

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus så udfordrende på Muramasa, "kun et år, men som jeg sagde så frygter jeg ham, du ved godt hvordan folk tænker, især unge mennesker, han har sikkert en ide om at han er udødelig, og Hitomi kan sagtens snydes, det ved du, det kan alle, men vi skal ikke skændes," han pustede ud, han følte det som om Muramasa udfordrede ham, han var godt nok ældst af de kongelige, og nok den mest vise, men det var ikke altid nok.