|
Post by tyranless on Nov 27, 2008 14:16:47 GMT -5
Han kiggede forfærdet på hende, det her var jo et sandt mareridt. Han stod i noget tid og bare kiggede tomt på rubinen... Var det virkelig hans eneste mulighed, at fortælle hende det? Han tænkte og tænkte men lige meget hjalp det. Han sukkede dybt, og kiggede hende i øjnene ''Jeg kan jo ikke være sikker på, om du giver mig det efter jeg har fortalt det..'' snerrede han
|
|
|
Post by Anissa on Nov 27, 2008 14:20:22 GMT -5
"det er jo ikke mit problem, du kan jo også lade vær, så finder jeg ud af det ved at smadre den" sagde hun og så lidt ned på rubinen, hun lod en hånd kører hen over den, Aqua var heller ikke så sikker på sagen mere, men ham kunne man se det på. Anissa så lidt op på ham og ventede lidt tålmodigt for hun havde ikke lyst til at smadre den, hun vidste jo ikke hvad der ville ske, hvis hun nu gjorde det.
|
|
|
Post by tyranless on Nov 27, 2008 14:42:35 GMT -5
Han kiggede opgivende på hende ''Okay okay, jeg fortæller det, men styr din trang til at vifte med den..'' Han tænkte et kort øjeblik, det her betød jo, at han nærmest blev nød til at fortælle om hele sin fortid for at historien gav nogen mening ''J-jeg havde jo engang en ... en kone, som var en engel...'' Han lukkede sine øjne med et dybt suk, selvom det var mange år siden gjorder det stadig .. En smule ondt, selvom han ikke var meget for at indrømme det ''Hun havde en familie, som ikke var særlig glad for at hun havde valgt en dødsengel som mand..'' en tristhed bredte sig hurtigt i ham, mens han fortalte, men han undertrygte den hurtig ''Hun prøvede at tale dem til fornuft... Men det hjalp ikke. En kold vinter morgen..'' hans stemme svandt ind til en hvisken ''Fandt jeg hende myrdet ved min side, et skæfte fra en kniv stak op fra hendes hjerte. De havde heldigvis ramt forkert med mig..'' Han fik styr på sig selv, og snakkede nu normalt igen ''Jeg blev ude af mig selv, af raseri, og mørket begyndte langsomt at fortærer mig igen..'' Han tog sig til hoved ''Jeg kunne ikke lide mørket... Derfor fik jeg med al min magi og kræfter, indkapslet meget af mørket.. I den der rubin..'' Hans arme hang slapt ned ad ham, og hans øjne var tomme ''Jeg tror du forstår det nu..'' sagde han næsten uhørligt
|
|
|
Post by Anissa on Nov 27, 2008 14:52:43 GMT -5
Anissa vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til historien, hun var ikke så sikker på det, men det lød nu meget rigtig, hun forstød bare ikke, at han havde haft en kone, som var engel. Den mand som hadede alle engle i verden, hun gik lidt tilbage og så på spydet. "Hvad sker der og svar ærligt, hvis jeg giver dig den tilbage" sagde hun og så op på ham, hun var nu ikke særlig glad for tanken om at give ham den tilbage. Al den mørke komme tilbage til ham, hun så lidt op på Aqua, som ikke vidste hvad han skulle gøre, han kunne ikke engang fortælle hende hvad hun skulle gøre, hun rettede blikket mod ham igen.
|
|
|
Post by tyranless on Nov 27, 2008 15:00:15 GMT -5
Han kiggede udtryksløs på hende ''Ingenting.. Altså medmindre jeg lige pludselig for lyst til at smadre rubinen, som jeg jo ikke har, hvorfor skulle jeg ellers have indkapslet den i rubinen? Jeg vil bare gerne selv beskytte den, jeg tør ikke lade andre, de kommer sikkert bare til at smadre den...'' svarede han køligt, mens fuldkommen ærligt for en gangs skyld ''Nu jeg tænker over det, stammer mit had til engle nok tilbage til på det tidspunkt hvor hendes familie myrdede hende .. De var alle sammen engle, hele hendes familie ... men jeg har da fået min hævn..''
|
|
|
Post by Anissa on Nov 27, 2008 15:18:17 GMT -5
Hun så på ham med et mistroisk blik i øjnene, men det forsvandt hen af vejen, hun troede lidt på ham, men gik længere tilbage, da han sagde noget om hævn, hvor hun dog hadede det ord, det fyldte hende, der var mange hun havde mødt, som kun søgte hævn, det var ikke en god ide mente hun selv. Hun gik frem og lagde spydet på jorden og gik så tilbage, hun så lidt på det, men rettede så blikket op på ham igen. Hun havde endnu ikke fjernet formularen, men det kunne gøre med et ord, som hun bare skulle sige. Hun så lidt på ham og ventede, men hun tøvede også lidt på det han sagde, hun gad ikke engang spørge om hævnen, for det var altid det samme.
|
|