Back to the Osiens

[Natalie]

Solen skinde ned gennem vande og ned i tang skoven tangen bølje smukt i vande fiks svømme roligt rundt mellem tangen en havfrue svømme stille og elegant mellem solen fik hendes skælle blå hale til at skinde og hendes hår der var så langt som til hendes hale bølje i vande hendes hud var lys og blank hun nød atter at være i havet igen efter at have være på land så længe hun sang stille og smukt mens hun svømme roligt vider

[Bartimæus Al-Shinra]

der gik ikke lang tid før en person blev opmærksom på sangen, han svømmede mod dem, mest for hyggens skyld, han havde kun bukser på, og hans hår skinnede smukt, han smilte og tog et par svømmetag, han kunne se havfruen, hun var smuk, som mange andre.

[Natalie]

Natalie svømme vider og lode sig vende om på ryggen og svømme vider hun gled roligt gennem tangen mens hun sang vider og nøde vande og stil heden i havet

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus smilte og svømmede hen imod hende, han havde da set hende før, han kunne bare ikke huske hvorfra, han smilte og prøvede at svømme under hende, så han ikke blev set, han ville prikke hende i sidderne og forskrække hende, han nød livet, som en ung person, skønt han var en gammel mand.

[Natalie]

Natalie Svømme rolidt vider ind til hun mærke nogle prikke hende i siden hun gav et vin og gemte sig mellem tangen og titte fram mellem siven hun fik øje på ham og grine lidt og smile sødt før hun svømme dyber inde i tange skoven og gemte sig

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus smilte og skulle til at snakke, men inden han nåede det var hun svømmet videre væk, han smilte og svømmede efter hende, han smilte og kunne svømme ligeså hurtigt som hende, selvom han ikke var den allerhurtigste, han ville heller ikke svømme om kap, men ville bare lege en lille smule.

[Natalie]

hun grine lidt og kunne saktens se ham hun svømme om bag ham uden at så hende og prikke ham på skuldren og grine blidt og gemte sig i tangen igen men holdt øje med ham hun syntes han var sjovt at lege med og han virke søde og flink men hun syntes at have set ham før et sted

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus vendte sig om, han smilte og slog med hånden, alt tangen flyttede sig som befalede den ham, han smilte mens han så på hende, der var et par meter mellem hende og den nærmeste tang, han lagde hoved lidt på skævs, han smilte og holdt sig oppe med fødderne.

[Natalie]

hun så på tangen "hvor?" kom det fra hende hendes stemme var blidt og kærlig hun så på ham og smile helt uskyldigt hun holdt sig let oppe med et par vift med halen hun hade hænderne bag ryggen

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus så spørgende på hende, "hvor hvad?," hans stemme var modsat de fleste havfolks ikke speciel blid, den var ganske blød, og venlig, men meget normal, en smule lys men ellers som et menneskes, han så spørgende på hende og begyndt at svømme rundt om hende, selvom hun var ret lille, kunne han godt se hun lavede noget, hun havde en flot krop.

[Natalie]

hun så underne på ham mens han svømme rundt om hende hun pille ved sit hår bage på ryggen "har jeg set dig før" spurdte hun og studer ham lidt og syntes hun hade set ham dør et sted men hvor huske hun ikke hun baske blidt med halen for at holde sig oppe hun syntes han så søde ud og han var nu også meget flot

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus smilte og kom foran hende igen, "sjovt du nævner det, jeg synes også at have set dig før," han smilte og svømmede lidt tættere på hende, "men jeg vil ikke sige dig mit navn, eller hvem jeg er, med mindre du kan tvinge mig," han smilte og slog et par gange med fødderne for at holde sig oppe.

[Natalie]

"hvorfor skulle jeg også tvinge dig til det " hun smile blidt og baske roligt med halen og tog hænderne fram fra ryggen hun hade en kærle halskæde om halen og et armbånd med perler hun så på ham med sin smukke blå øjen og syntes virkelig hun hade set ham før et sted

[Bartimæus Al-Shinra]

Bartimæus smilte, "måske var du en nysgerig havfrue, måske ville du kilde mig, drille mig, eller måske bare være utrolig stædig, men du er ingen af delene, du er utrolig sød til gengæld," han smilte og mente det, hun var smuk, havde et sødt look, og havde en sød personlighed, ihvertfald af hvad han vidste.

[Natalie]

hun grine lidt med sin søde latter "mange tak men det rigtig du ved jo ikke om jeg kun er en sød person" hun blinke til ham og svømme roligt rundt om ham for at studere ham nærmer "jeg hedder Natalie " hun smile blidt før hun stoppe med at svømme rundt og stanse op hvor hun før hade være